Billeshave Efterskole har til huse på et gammelt gods, som ligger smukt og centralt i Danmark tæt ved Strib og lillebæltsbroerne. Vi er omgivet af skov og vand og ligger samtidig tæt ved motorvej, togstation og by.
Vi råder over mange attraktive faciliteter. F.eks. har vi: En multihal med fitnessmaskiner, klatrevæg og hyggeligt opholdsareal. Nye naturfagslokaler. Klubområde. Mountainbikebane og mountainbikes. Ridebaner. Scene. Film- og medieværksted. Musiklokale. Kunst- og tekstilværksted. Vi er omgivet af egen skov, søer og flotte parkarealer. Ligeledes har vi naturligvis trådløst netværk og alt hvad der ellers hører til på en moderne skole.
Det boglige Billeshave tilbyder boglig undervisning på en spændende og varieret måde. Fag, projekter og kurser veksler og udvikles løbende i samarbejde med eleverne. Gruppearbejde og tværfagligt arbejde prioriteres, og vi søger hele tiden at gøre den faglige undervisning så lærerig, sjov og interessant som muligt. Faget projektledelse indgår som et vigtigt redskab til at kvalificere de boglige fag og til at forbedre elevens videre studiekompetencer.
Verdensborger Vi er en globalt orienteret skole, som gerne vil give eleverne viden om og interesse for den verden vi lever i. Vi mener at nysgerrighed, viden og ansvarlighed er vigtigt i forhold til at tage aktivt at del i de muligheder verden rummer. Vi bestræber os på at bidrage med indsigt, inspiration og kulturelle færdigheder, bl.a. ved at sætte holdninger og værdier på spil, så eleverne selv kan vælge standpunkt ud fra en kvalificeret tilgang til kultur- og samfundsforhold.
...vis fuld beskrivelse
Billeshave Efterskole har til huse på et gammelt gods, som ligger smukt og centralt i Danmark tæt ved Strib og lillebæltsbroerne. Vi er omgivet af skov og vand og ligger samtidig tæt ved motorvej, togstation og by.
Vi råder over mange attraktive faciliteter. F.eks. har vi: En multihal med fitnessmaskiner, klatrevæg og hyggeligt opholdsareal. Nye naturfagslokaler. Klubområde. Mountainbikebane og mountainbikes. Ridebaner. Scene. Film- og medieværksted. Musiklokale. Kunst- og tekstilværksted. Vi er omgivet af egen skov, søer og flotte parkarealer. Ligeledes har vi naturligvis trådløst netværk og alt hvad der ellers hører til på en moderne skole.
Det boglige
Billeshave tilbyder boglig undervisning på en spændende og varieret måde. Fag, projekter og kurser veksler og udvikles løbende i samarbejde med eleverne. Gruppearbejde og tværfagligt arbejde prioriteres, og vi søger hele tiden at gøre den faglige undervisning så lærerig, sjov og interessant som muligt. Faget projektledelse indgår som et vigtigt redskab til at kvalificere de boglige fag og til at forbedre elevens videre studiekompetencer.
Verdensborger Vi er en globalt orienteret skole, som gerne vil give eleverne viden om og interesse for den verden vi lever i. Vi mener at nysgerrighed, viden og ansvarlighed er vigtigt i forhold til at tage aktivt at del i de muligheder verden rummer. Vi bestræber os på at bidrage med indsigt, inspiration og kulturelle færdigheder, bl.a. ved at sætte holdninger og værdier på spil, så eleverne selv kan vælge standpunkt ud fra en kvalificeret tilgang til kultur- og samfundsforhold.
Linjerne
Billeshave er en bred efterskole som fagligt og interessemæssigt spænder vidt. Vi mener at variation beriger fællesskabet, og at det er vigtigt at få lov til at gå i dybden, med de interesser man virkelig brænder for. Således tilbyder vi en række spændende linjefag:
Adventurelinje: Mountainbike, klatring og vandsport er det primære fokus. Vi bruger som udgangspunkt vores omkringliggende flotte natur og går efter spændende, udfordrende og lærerige oplevelser.
Film- og medielinje: Filmproduktion, manuskripter, redigering, mediekendskab, journalistik, foto, og meget mere. Det kreative og det faglige går her hånd i hånd.
Performancelinje: Her tilbydes drama, dans og musik. Performancelinjen laver bl.a. happenings, skuespil, musik og dans, både på skolen og ude. Det største fokus har vores årlige musicals, som vi selv producerer fra bunden i fællesskab.
Ridelinje: Beskæftiger sig med alle facetter af ridesporten og pleje af heste. Det er muligt at tage ridemærker og at medbringe egen hest. Der dyrkes f.eks. både spring, dressur og turridning.
Kokkelinje: Beskæftiger sig med storkøkkendrift, a la carte køkken, finere madlavning og konditori. Vi laver mad på en faglig og sjov måde, og har de gode råvarer, æstetikken og den gode smag er i højsædet.
Design- og kunstlinje: Med hovedområder inden for billedkunst og tekstil lader vi kreativiteten få frit spil. Vi lader os inspirere af ture ud af huset, af alt det vi ser og af hinanden. Vi deltager i konkurrencer og udvikler løbene vores kreativitet og faglighed.
Alle linjefagene har fast 6 ugentlige lektioner og 2 årlige forløb med hele samlede dage, hvor vi kun dyrker linjefaget.
Alle linjer har mindst to lærere tilknyttet.
Alt det andet. Eleverne bor i blandede kontaktgrupper. Disse danner rammen om fællesskab, praktiske gøremål og andet som elevernegruppen er fælles ansvarlige for.
Ud over linjefag og boglige fag vælger alle elever et eller flere idrætsfag som valgfag. Vi har fælles morgenløb hver fredag morgen og vægter sundhed og motion for alle. Derfor er vi også en røgfri efterskole.
I årets løb er der indlagt en række spændende dage og uger hvor vi skiftevis arbejder koncentreret med linjer, projektfag og udvalgte boglige fag.
En gang om året tager vi alle på en fælles udlandstur. Enten for at stå på ski eller for at opleve en udvalgt storby.
Billeshave Efterskole er en selvejende institution under LO og den Fynske Fagbevægelse.
...skjul fuld beskrivelse
Sidst opdateret den 28. november 2011