Efterskoleforeningens vedtægter, vedtaget 1. marts 2008
§1 Foreningens navn
§2 Foreningens formål
§3 Medlemmer
§4 Stemmeret
§5 Valgbarhed
§6 Kontingent og regnskab
§7 Generalforsamling
§8 Styrelsen
§9 Formanden
§10 Regioner
§11 Vedtægtsændring
§12 Ophævelse af foreningen
Bilag 1 om valgformer
§1 Foreningens navn
Foreningens navn er:
Efterskoleforeningen. Foreningens hjemsted er København.
Til top
§2 Foreningens formål
Foreningens formål er:
- at udbrede kendskabet til skoleformens frie idégrundlag og dens folkelige og kulturelle muligheder og betydning.
- at skabe de bedste og frieste vilkår for elever, medarbejdere, skoler og skolekredse.
Til top
§3 Medlemmer
Som medlem kan optages:
- alle efterskoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at modtage tilskud.
- enkeltpersoner, som kan tilslutte sig foreningens formål.
Til top
§4 Stemmeret
Stk. 1. Formanden for en efterskoles bestyrelse har én stemme, og denne anvendes til at udøve stemmeret for skolen.
Øvrige medlemmer har hver én stemme.
Stemmeretten kan ikke udøves, såfremt forfaldent kontingent til foreningen ikke er indbetalt.
Stk. 2. Stemmeret kan ikke overdrages ved fuldmagt. Dog kan formanden for en skoles bestyrelse ved skriftlig fuldmagt
overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles bestyrelse.
Dette medlem kan så ikke tillige stemme personligt.
Til top
§5 Valgbarhed
Ethvert medlem er valgbar til foreningens styrelse og som formand.
Til top
§6 Kontingent og regnskab
Kontingent til foreningen fastsœttes af generalforsamlingen og består af:
- et årligt skolekontingent i forhold til sidste års årselevtal.
- et årligt kontingent for øvrige medlemmer.
Foreningens regnskabsår går fra 1. januar til 31. december.
Regnskabet revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Til top
§7 Generalforsamling
Stk. 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Ændring af skolekontingent skal dog godkendes ved urafstemning blandt skolerne.
Stk. 2. Ordinœr generalforsamling afholdes i forbindelse med foreningens årsmøde om foråret og skal indkaldes mindst 6 uger forud. Indkaldelse sker i medlemsbladet eller ved brev til medlemmerne.
Stk. 3. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent(er) og stemmetœllere.
2. Beretning fra styrelse og udvalg.
3. Forelœggelse af revideret regnskab.
4. Behandling af forslag.
5. Behandling af forslag til budget og kontingent.
6. Valg af formand, styrelsesmedlemmer og suppleanter.
7. Eventuelt.
Stk. 4. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før en generalforsamlings afholdelse.
Forslag til œndring af vedtœgterne dog senest 10 uger før.
Stk. 5. Opstilling af kandidater til formandsvalg og styrelsesvalg sker ved skriftlig fremsœttelse af forslag til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsamlingen.
Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept. Opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.
Stk. 6. Indkomne forslag og navne på kandidater udsendes til foreningens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 7. Formanden er valgt, når en kandidat opnår mere end 50 % af de afgivne gyldige stemmer. Valgmetoden er nærmere beskrevet i bilag 1.
Stk. 8. Øvrige styrelsesmedlemmer er valgt i den rækkefølge, de opnår fordelingstallet efter prioriteringsvalgmetoden.
Valgmetoden er nærmere beskrevet i bilag 1.
Stk. 9. De kandidater, der ikke opnår valg ved styrelsesvalget, fungerer som suppleanter indtil førstkommende ordinœre generalforsamling i den rœkkefølge, deres stemmetal berettiger til. I tilfœlde af, at ingen suppleanter vœlges, skal der blandt de på generalforsamlingen fremmødte vœlges mindst en og højst tre suppleanter. Suppleantvalget foregår efter prioriteringsmetoden.
Stk. 10. Alle afstemninger afgøres ved flertal af gyldige stemmer, bortset fra valg (§ 7), forslag om vedtœgtsœndringer (§ 11) og om ophœvelse af foreningen (§ 12). Afstemningen skal foregå skriftligt, hvis 10 medlemmer forlanger det.
Stk. 11. Ekstraordinœr generalforsamling afholdes, når styrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 75 af foreningens medlemmer til formanden fremsender skriftlig begœring derom med angivelse af dagsorden. Den indkaldes på samme måde som en ordinœr generalforsamling.
Stk. 12.Der udarbejdes et referat af generalforsamlingen, som underskrives af dirigenten/dirigenterne.
Til top
§8 Styrelsen
Stk. 1. Foreningen ledes af en styrelse bestående af formanden og 8 styrelsesmedlemmer.
Stk. 2. Afgår formanden, fungerer næstformanden som formand indtil førstkommende ordinære generalforsamling. Såfremt et af de øvrige medlemmer af styrelsen udtræder i utide, eller hvis næstformanden indtræder i formandens stilling, indtrœder en suppleant som medlem af styrelsen indtil førstkommende ordinœre generalforsamling.
Stk. 3. Styrelsesmedlemmer vœlges for en 3-årig periode. Såfremt et styrelsesmedlem udtræder af styrelsen inden udløbet af vedkommendes valgperiode, gælder valget til den vakante plads kun resten af valgperioden.
Stk. 4. Styrelsen fastsœtter selv sin forretningsorden og vœlger nœstformand og kasserer. Sammen med formanden udgør disse foreningens forretningsudvalg. Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser om forretningsudvalgets beføjelser.
Stk. 5. Forretningsudvalget tegner foreningen udadtil.
Stk. 6. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 7. Styrelsen nedsœtter de fornødne udvalg til at varetage sœrlige opgaver.
Stk. 8. Bestemmelser om honorering af formanden og øvrige styrelsesmedlemmer fastsættes af generalforsamlingen.
Til top
§9 Formanden
Stk. 1. Formanden leder Styrelsens møder.
Stk. 2. Formanden vælges for en 3-årig periode. Afsættes formanden, udtræder vedkommende samtidig af styrelsen.
Stk. 3. Såfremt mindst 5 styrelsesmedlemmer ønsker at afsætte formanden inden udløbet af vedkommendes valgperiode, kan de kræve forslag herom sat på dagsordenen til førstkommende ordinære generalforsamling eller forlange en ekstraordinær generalforsamling indkaldt med dette punkt på dagsordenen. Generalforsamlingen kan afsætte formanden, når mere end 50 % af de afgivne gyldige stemmer ved en skriftlig afstemning støtter forslaget.
Til top
§10 Regioner
Stk. 1. Landet er delt i regioner af medlemsskoler.
Stk. 2. Regionen udformer egne vedtægter i henhold til Efterskoleforeningens standardvedtægt.
Stk. 3. Medlemsskolerne bidrager økonomisk til regionsarbejdet med et kontingent i forhold til skolens seneste årselevtal.
Stk. 4. Hver region ledes af et regionsudvalg, valgt på regionens generalforsamling, af og blandt medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer på medlemsskolerne.
Stk. 5. Regionsudvalget arrangerer møder og aktiviteter for medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i regionen.
Stk. 6. Regionen arbejder selvstændigt i økonomisk henseende.
Stk. 7. Regionsudvalget udpeger deltagere til lokale repræsentationer og opgaver.
Til top
§11 Vedtœgtsœndring
Ændringer af nœrvœrende vedtœgt kan kun vedtages på en generalforsamling, når mindst halvdelen af de fremmødte stemmer derfor.
Forslag til vedtœgtsœndringer udsendes med indkaldelsen.
Vedtœgtsœndringen trœder i kraft ved afslutningen af den generalforsamling, på hvilken den i henhold til ovennœvnte regel er vedtaget.
Til top
§12 Ophœvelse af foreningen
Stk. 1. Ophœvelse af foreningen krœver dels vedtagelse på en generalforsamling, hvor 3/4 af de fremmødte stemmer for en ophœvelse, dels vedtagelse på en ekstraordinœr generalforsamling, hvor mindst halvdelen af de fremmødte stemmer for ophœvelsen.
Denne ekstraordinœre generalforsamling skal i tid ligge mindst en måned senere.
Stk. 2. Ved ophœvelsen af foreningen tilfalder dens midler de skoler, der er medlemmer af foreningen, i forhold til de sidste tre års årselevtal.
Stk. 3. Den siddende styrelse skal ved ophœvelse af foreningen sørge for bevarelsen af foreningens aktiver og fungere videre, indtil foreningens midler er fordelt mellem medlemsskolerne.
Til top
Bilag 1 om valgformer:
Formandsvalg
Alle medlemmer af foreningen er valgbare.
For at blive valgt skal en kandidat opnå mere end 50 % af de afgivne gyldige stemmer. Kun stemmer påført navnet på en opstillet kandidat medregnes som gyldige.
Opnår ingen kandidat mere end 50 % af de afgivne gyldige stemmer, gennemføres en ny valgrunde. I denne valgrunde indgår de kandidater, der ønsker at opretholde deres kandidatur. Såfremt alle ønsker at opretholde deres kandidatur, udelades den kandidat, der har opnået færrest stemmer i foregående valgrunde. Har flere kandidater samme laveste stemmetal, udelades ingen.
Der gennemføres valgrunder indtil en kandidat har opnået mere end 50 % af de afgivne gyldige stemmer.
Valg af øvrige styrelsesmedlemmer og suppleantvalg
Valget foregår efter prioriteringsvalgmetoden.
Der udleveres til medlemmerne en stemmeseddel med plads til at skrive det antal navne, der er opstillet til valget.
Afstemning foregår ved, at medlemmerne på stemmesedlen opfører den eller de kandidater, de helst ønsker valgt, i prioriteret rækkefølge.
Stemmesedlen er gyldig uanset om den indeholder flere eller færre navne, end der er ledige pladser i styrelsen. Der må dog ikke anføres andre navne end de opstillede kandidater. Blanke stemmesedler medregnes ikke som gyldige stemmer.
Styrelsesmedlemmer er valgt i den rækkefølge, de opnår fordelingstallet. Fordelingstallet opgøres ved at sammentælle antallet af første prioriteter og dividere det med antallet af personer, som skal vælges. Såfremt optælling af første prioriteter ikke giver valg til alle ledige poster, optælles efterfølgende de øvrige prioriteter, indtil alle ledige poster er besat.
Såfremt et styrelsesmedlem på en generalforsamling vælges til formand eller udtræder af styrelsen inden udløbet af vedkommendes 3-årige valgperiode ( jf §8 stk. 3), besættes den vakante post for resten af valgperioden med den kandidat, der ved valg til styrelsen opnår højst stemmetal tal uden at blive valgt for en 3-årig periode.
Til top
Sidst opdateret den 8. august 2008