Den internationale dimension i efterskolen

 

Den internationale dimension - en udfordring

Efterskolen bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af efterskolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os.

Læs om visioner for den internationale dimension i efterskolen

 

Read about the 'efterskole' in English/ Se oplysninger om efterskolen på engelsk

 

 

Internationalt udvalg - inspiration og støtte til skolerne

Ønsker I på skolen at bringe den internationale dimension ind i undervisningen? Ved I ikke, hvor I skal starte eller begynde?

Så grib fat i en af medlemmerne af Efterskoleforeningens internationale udvalg. Det internationale udvalg består af fire efterskolelærere, ét styrelsesmedlem samt en konsulent fra Efterskoleforeningen. Formålet med udvalget er at bringe internationale spørgsmål på dagsordenen på efterskolerne.

Vi tager i udvalget afsæt i efterskoleformens særlige muligheder for at forberede de unge til fremtiden i et globaliseret samfund. Vi skal på efterskolerne ruste vores elever til at indgå i fællesskaber med mennesker, der ikke ligner dem selv, kulturelt, etnisk og værdimæssigt. Hvordan gør vi det bedst? Kontakt udvalget for inspiration til:

 

- Den internationale dimension i undervisningen – muligheder, materialer, forløb, indholdsplaner etc.

- Internationale udvekslingsprojekter - muligheder, midler, samarbejdspartnere, elektroniske platforme etc.

Udover det kan vi tilbyde:

- Konsulentbistand til efterskoler i forhold til ansøgninger om midler til internationale projekter fx studieture, udveksling etc.

  

Se hvem vi er og hvad vi kan tilbyde her

 

Læs om erfaringer med udveksling på Dybbøl Efterskole her

 

Interkulturelle kompetencer i hverdagen 

Jakob Clasusager Jensen, lærer ved Eisbjerghus Efterskole, har gennemført et orlovsprojekt i foråret 2007, hvor han har samlet "best practise" eksempler fra de efterskoler, som har særlige erfaringer med internationale projekter eller anden form for internationalt arbejde.

Det har resulteret i rapporten "'Den internationale dimension i efterskolen - interkulturelle kompetencer som en del af hverdagen", der indeholder et væld af gode og konkrete ideer til undervisningen, henvisninger til relevante sites og andre gode råd til hvordan man på skolen kan tage fat i det internationale arbejde. Der er eksempler på alt fra afgrænsede opgaver i de enkelte klasser til større udvekslingsprojekter med udenlandske skoler. Og her er beskrivelse af udviklingsmidler, elektroniske fora og undervisningsmateriale.

Læs rapporten og få inspiration til undervisningen her.

 

Er I på skolen interesseret i at høre mere om mulighederne og få en personlig guidning til feltet, kan I kontakte Jakob Clausager Jensen på clausager@hotmail.com

 

Slides fra konference

Se slides fra Tove Heidemanns oplæg 'Internationalisering i grundskolen. Hot topics netop nu'. Oplægget var et led i konferencen 'Den internationale dimension i efterskolen - interkulturelle kompetencer som en del af hverdagen' afholdt d. 13. september 2007 på Eisbjerghus Efterskole.

 

Undervisning i EU-emner

Idekataloget efterskolelærere i Bruxelles

 

Nyheder om det internationale

Er man interesseret i at komme på en mailingliste for diverse nyheder på det internationale område, så send en mail til pædagogisk konsulent Maren Ottar Alstrup

 

Skrevet af Maren Ottar Alstrup, pædagogisk konsulent

Sidst opdateret den 11. maj 2010