Da tolv forstandere tilbage i 1892 første gang drøftede at etablere en forening for efterskolerne og et par år senere fik skoleformen på finansloven med 4000 kroner, var der næppe nogen, der havde drømt om en skoleform, der i dag tæller 26.000 elever, 259 efterskoler og 2,4 milliarder kroner på finansloven. Derfor var der også et længere tilløb inden foreningen blev dannet i 1908 og derfor er det først i år på Efterskoleforeningens årsmøde 1. marts i Nyborg, at den kan fejre 100 års jubilæum. Det sker vanen tro med ca. 900 deltagere.
Efterskoleformen er ikke længere blot en lille prik på landkortet, men en fyldig størrelse, som ikke er til at tage fejl af. En skoleform, som de seneste år har markeret sig og været synlig i det politiske landskab, senest i kampen for bevarelse af 10. klasse.
På årsmødet på Hotel Nyborg Strand vil foreningens styrelse sætte fokus på skoleformens samfundsmæssige rolle.
Mens unge, der føler sig sat uden for samfundet, sætter brand i gaderne, tilbyder Efterskoleforeningen sig som skaber af sammenhængskraft, hvis de bevilgende myndigheder i tide giver tilbuddet om et efterskoleophold til sårbare og marginaliserede unge.
»Et aktivt medborgerskab er en forudsætning for, at demokratiet kan fungere. Medborgerskab og demokrati betinger hinanden. Det hænger sammen med den erkendelse, at et samfunds sammenhængskraft ikke kun er bestemt af dets institutioner, men også i høj grad af, at vi som borgerne opfatter os som medborgere og ikke modborgere – at hver enkelt af os er engageret og medansvarlig for samfundsudviklingen,« siger Troels Borring. »Efterskolen er et forrygende eksperimentarium for såvel den planlagte aktivitet, som den, der bare opstår, når mennesker mødes. Denne vekselvirkning skaber unikke muligheder for sammenhænge mellem livsoplysning og faglig dannelse,« lyder det i Troels Borrings beretning lørdag formiddag
Troels Borring vil i sin beretning citere en herboende bosnisk dreng som et eksempel på, at et efterskoleophold er et oplagt led i integrationen:
” I og med jeg er sammen med danskere hele tiden, lærer jeg alle detaljer ved det danske sprog, ordspillene og den danske humor og bliver bedre rustet til at tage en ungdomsuddannelse. Det betyder ikke, at jeg glemmer, jeg er bosnier. På efterskolen er de andre elever interesseret i at vide, hvor du kommer fra, og det betyder du bliver bevidst om dine rødder.”
Foreningens styrelse søger desuden opbakning til en række nye visioner og mål. Det sker for at påvirke udviklingen i stedet for at reagere på de udfordringer andre har bestemt.
»Det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvad moderne efterskole skal være. Det skal skolernes bestyrelser og medarbejdere. Derfor spiller Efterskoleforeningen ud med nye indsatsområder, som vi mener, er centrale for moderne efterskole, nemlig medborgerskab og realkompetence,« siger Troels Borring.
--
Yderligere oplysninger:
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen, 21792410
Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen, 40436220
Sidst opdateret den 29. februar 2008