www.optagelse.dk
En portal hvor alle elever skal udfylde et skema senest 15. marts.
Eleven ansøger her en 10. klasse, en ungdomsuddannelse eller fortæller om sine fremtidsplaner.
Skemaet skal udfyldes af elev/forældre/skole og afleveres til den skole hvor eleven går inden 15. marts, hvorefter vejlederen har 4 arbejdsdage til videresendelse til den uddannelsesinstitution, der er 1. prioritet.
Processen koordineres af efterskolen
Læs her om
Ny bruger
Vejledning for de adminstrative brugere (sekretærer og vejledere)
Registrering i optagelse.dk af efterskole (Vigtigt)
Forslag til en ansøgningsproces på efterskolen
Forslag til information om optagelse.dk på efterskolens hjemmeside
Uddannelsesplaner
Support
Login som elev/vejleder
Guide/vejledning for forældre og elever
Forældrebrev
Forældreunderskrift
Afhentning af ansøgningsskemaer til efterskolen
Overførelse af stamdata fra EDB-Brugs til Optagelse.dk
Karakteroverførsel eller indtastning
Indstilling til optagelsesprøve
2. prioritetsønske
Hvor lang tid skal den afsendte ansøgning gemmes på efterskolen?
Efterskolen køber vejledning hos UU -arbejdsfordeling
Lov- og Bekendtgørelser
Vejledninger
Bemærk der er en særlig vejledning for:
Medarbejder på skole med 10. Klasse der har ansvaret for at modtage tilmeldinger og sende elevernes elektroniske tilmeldinger videre.
Se endvidere de mails som er sendt til efterskolerne, som hjælp til processen
Til top
Nye brugere som skal prøve det for første gang
Hvis man er ny bruger/efterskole på optagelse.dk skal man anskaffe sig medarbejdersignaturer til de personer, som skal arbejde med optagelse.dk.Se guide her
Læs og få hjælp til opstart her
Står I som skole registeret rigtig så I kan modtage mails i forb. med optagelse.dk ?
Tjek det her. Hvis der er forkerte oplysninger skal skolen sende en mail til institutionsregister@uni-c.dk
Læs mere her.
Support, -hjælp undervejs
Se under FAQ hvor der bl.a. er telefonnr. og mailadresse, samt ofte stillede spørgsmål og svar
Til Top
Arbejdsgang på en efterskole for ansøgningsprocessen i optagelse.dk
Processen er delt i 2: én opstartsdel og én vejleder-del
Opstart
Sekretæren og UNI-login-administratoren er tovholder:
1: Skolen anskaffer en digital medarbejdersignatur, som vejlederen skal have for at logge sig ind i optagelse.dk. Fås ved TDC
2: Skolen skal oprettes som brugere af optagelse.dk. Klik her
3: Elever skal oprettes på optagelse.dk. Klik her
OBS: Manualen skal følges præcis som beskrevet i filen.
4. Tjekke om oplysningerne (stamdata, karakterer) på optagelse.dk er i orden.
OBS: hvis en elev skifter adresse inden start på ungdomsuddannelse, skal elevens nye adresse være på.
Ellers kan en elev blive afvist.
5. Standpunktskaraktererne overføres fra EDB-Brugs eller indtastes direkte i optagelse.dk
OBS: Mange prøvekaraktererne fra sidste år ligger automatisk i optagelse.dk. De manglende skal tastes ind.
6. Skolen (UNI-login administratoren) udskriver liste med elevernes UNI-Login og password. Gøres gennem her
Herefter er vejlederen tovholder i den videre proces:
1. Udfyldelse af Uddannelsesplan
1 a. Hvis eleven har skrevet U-plan i UVvej eller UVefterskole, overføres U-planen til optagelse.dk. OBS: Hvis der skal rettes i U-planen efter den er overført, skal det gøres i UVVej eller UVefterskole. Herefter overføres U-planen igen til optagelse.dk
eller
1 b. Eleven finder den U-plan skabelon på optagelse.dk, som passer til elevens uddannelsesvalg. Udfylder planen og gemmer på egen computer eller på USB-stick. U-planen overføres senere (se pkt. 3) til optagelse.dk. Skabeloner. Klik her
eller
1 c. Eleven finder den U-plan skabelon på optagelse.dk, som passer til elevens uddannelsesvalg. Udfylder planen og sender den pr. mail til vejlederen. Vejlederen kopierer U-planen over i optagelse.dk
2. Elev/forældre får udleveret UNI-login og password. Læs mere her
3. Elev/forældre udfylder skema i optagelse.dk. Se guide som forældre kan henvises til.
4. Vejlederen/skolen skriver bemærkninger
OBS. Dette kan først lade sig gøre når eleven har været inde og udfylde ansøgningsdelen i optagelse.dk.
OBS. Vejlederen skal altid skrive en bemærkning. Skolen skal skrive en bemærkning hvis eleven indstilles til optagelses-prøve til en gymnasial uddannelse.
5. Vejlederen sætter sin digitale signatur på hver enkelt elev
6. Underskrift fra forældre
6 a. Forældre/elev udskriver skema, underskriver og giver ansøgningsskemaet til skolen
eller
6 b. Skolen udskriver ansøgningen til forældrene, som underskriver ansøgningen. Den returneres herefter til skolen.
OBS: Det anbefales at skole/vejleder sætter dags dato og underskrift på ansøgningen ved modtagelsen, og tjekker om det er den version som er i optagelse.dk.
eller
6 c. Forældrene underskriver med deres private digitale signatur og godkender på den måde ansøgningen.
7. Skolen underskriver ansøgningen med digital signatur. Ansøgningen er hermed sendt.
8. Skolen/vejleder kan følge med hvornår ansøgningen er afhentet.
OBS. Optagelse.dk samler op på de institutioner som ikke afhenter ansøgninger. Det er altså ikke jer som efterskole der er ansvarlige for det.
9. Kommende elevers ansøgning incl. U-plan hentes på optagelse.dk efter 15. marts og krydstjekkes med skolens optagne elever.
Hvis I har modtaget en elev som ikke er optaget, kontaktes elevens UU-center/UU-vejleder.
Top
Uddannelsesplaner
Skabeloner til uddannelsesplaner. Klik her
Vejledning til udfyldelse for:
Elev i 9. klasse, der ønsker at gå i 10. klasse. Klik
Elev i 10. klasse. Klik
UVDatas program: UVVej og UVefterskole
Hvis I bruger UVVej eller UVefterskole skriver eleven U-planen i minuddannelse.net, ved at eleven logger sig på med elevens UNI-login.
Herefter overføres U-planen til optagelse.dk af vejlederen.
SE-pakken
Uddannelsesplanen kan udarbejdes her og overføres til optagelse.dk
Til Top
Login på optagelse.dk :
Elev
Eleverne logger på optagelse.dk med elevens UNI login. (kode som eleverne bruger ved de digitale afgangsprøver).
Vejleder
Vejlederen logger på med en medarbejdersignatur
Når eleverne er oprettet i optagelse.dk kan vejlederne se hver enkelt elevs UNI-login. Denne kan printes ud og gives videre.
Guide/vejledning for forældre og elever
Denne vejledning omhandler ansøgning til ungdomsuddannelse eller 10. klasse (for 9. klasses elever) og beskriver, hvordan elev/forældre skal udfylde felterne i uddannelsesansøgning på Optagelse.dk. Klik
Til top
Overførelse af stamdata fra EDB-Brugs til Optagelse.dk
Før udfyldelsen af skemaet foretages i optagelse.dk skal elevens stamdata og karakterer (de sidste standpunktskarakterer) overføres fra EDB-Brugsen. Sekretærerne og vejlederne skal have klare aftaler om hvornår der kan overføres data.
OBS: hvis en elev skifter adresse inden start på ungdomsuddannelse, skal elevens nye adresse være på.
Ellers kan en elev blive afvist.
Karakterer i optagelse.dk
1. Standpunktskarakterer, både for 9. og 10. klasses elever.
Elevens sidste standpunktskarakter overføres fra EDB-Brugs (sekretæren) eller tastes ind direkte ind i optagelse.dk
2. Prøvekarakterer fra 9. klasse hos en 10. klasses-elev
Elevens prøvekarakterer fra 9. klasse overfører UNI-C til optagelse.dk. (sker inden tilmeldingen foregår)
Efterskolen skal altså ikke indtaste disse karakterer i optagelse.dk.
MEN det har vist sig, at ikke alle elevers karakterer overføres automatisk, derfor skal de manglende prøvekarakterer indtastes. Læs mere her
Afhentning af ansøgningsskemaer til efterskolen
Efterskolen skal hente tilmeldingsskemaer på de kommende elever på www.optagelse.dk.
Skemaerne tjekkes om de matcher de elever som er optaget på efterskolen i næste skoleår.
Hvis ikke, kontaktes elevens vejleder/UU-center.
NB: Vær opmærksom på om I har fået tildelt rettigheden af Administratoren for Optagelse.dk til at hente ansøgningerne. (Bemærk at det er ikke Uni-login-administratoren, selvom det godt kan være den samme person som har begge roller)
Til Top
Forældrebrev
Forslag om oplysning til forældre inden processen går i gang. Klik
Forældreunderskrift
Forældrene skal give en skriftlig tilkendegivelse til ansøgningen. Denne kan fås på flere måder, afhængig af hvilke måde I vælger at ansøge på: via et samtykkepapir, via mail eller på et print af ansøgningen eller via forældrenes digitale signatur.
OBS.OBS. Meget vigtigt : Forældrenes underskrift skal være på den version af ansøgningen som afsendes. For at undgå misforståelser.
Indstilling til optagelsesprøve
- Elever skal indstilles hvis den afgivende skole ikke finder eleven studieegnet.
- Elever som i 9. klasse har gået på en prøvefri skole skal indstilles til optagelsesprøve, hvis de efter 10. klasse søger en gymnasial uddannelse. De opfylder ikke kravet om at have aflagt folkeskolens obligatoriske afgangsprøver efter folkeskolelovens regler.
- Elever som i 9. klasse har taget de obligatoriske prøver og som i 10. klasse går på en prøvefri skole skal optages efter en konkret vurdering. De skal derfor ikke indstilles til optagelsesprøve. Det anbefales at der i elevens uddannelsesplan noteres at eleven går i en prøvefri skole/klasse i 10. klasse.
- Elever som i 9. klasse ikke har gået til prøve i ex. tysk og/eller fysik, og som tager 10. klasse på efterskole, skal gå til prøve i dansk, mat og engelsk i 10. klasse. Eleven kan godt vælge tysk og fysik/kemi og gå til prøve. Men dette kan ikke erstatte de(n) manglende prøve(r) i 9. klasse. Eleven har derfor ikke retskrav på optagelse, men skal optages efter en vurdering. Eleven skal derfor indstilles til optagelsesprøve pga. at eleven mangler en eller flere af de obligatoriske prøver i 9. klasse.
De obligatoriske fag i 9. klasse er:
Dansk, Engelsk, Kristendomskundskab, Historie, Samfundsfag, Matematik. Geografi, Biologi, Fysik/kemi, Tysk eller fransk
Til top
2. prioritetsønske
Hvis en elev alligevel ikke starter på efterskole, men vil benytte sig af 2.prioritetsønsket, gælder følgende:
"Hvis en ansøger ikke kan optages på den søgte uddannelse, videresender institutionen straks og senest den 1. maj ansøgningsskemaet til den højest prioriterede uddannelsesinstitution, der indgår i et uddannelsesønske, og som omfatter en anden uddannelse med andre optagelseskrav end allerede behandlede ønsker. Hvis der i ansøgningen ikke er flere prioriterede uddannelsesønsker, sendes ansøgningen til Ungdommens Uddannelsesvejledning i elevens hjemkommune til videre foranstaltning med kopi til ansøgeren."
Læs mere om Optagelsesproceduren her
Hvor lang tid skal den afsendte ansøgning gemmes på efterskolen?
UVM´s vejledningskontor svarede således efter en forespørgsel: "Vi vil vende tilbage med et svar efter sommerferien 2009, da det skal undersøges til bunds, så regler og love overholdes."
Det anbefales at man gemmer dem, MEN det er ikke en presserende opgave. Uni-C giver besked om hvornår ansøgningerne endeligt slettes i optagelse.dk. Det bliver dog først hen i starten af skoleåret 2009.
Måske er svaret fra Undervisningsministeriet kommet inden da.
I vil modtage direkte besked fra UNI-C, hvornår ansøgningsskemaerne slettes i Optagelse.dk
Januar 2010: der er endnu ikke kommet svar.
Til top
Efterskolen køber vejledning hos UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning)
Det er UU-Vejlederens opgave at udarbejde uddannelseplanen sammen med eleverne og det er efterskolens opgave at sende ansøgningen til ungdomsuddannelsen som har 1. prioritet
Lov- og Bekendtgørelser
Ansøgningsproceduren
Bekendtgørelse om procedure for ansøgning til og koordinering af uddannelsesinstitutionernes optagelse af ansøgere til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, procedure om tilmelding til 10. klasse og om meddelelse til Ungdommens Uddannelsesvejledning
Vejledningsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv
Til top
Sidst opdateret den 27. januar 2010