Vejledningsnyhedsbrev

Indhold:

Konsekvenser af Ungepakken for efterskolens vejledning

Optagelse.dk 2011

Dialog med UU-centrene - et fællesprojekt

Vejlederkonference d. 15. og 16. september på Vingstedcentret

Rapport: Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

EUX, en ny gymnasial linje på erhvervsuddannelserne

Ny guide til hjælp for ansøgning af praktikplads

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

EVA-rapport om de tosprogede i efterskolen

Projekt i Region Syddanmark

 

Regeringens Ungepakke

Mange efterskoler har i de sidste par måneder, deltaget i møder om Ungepakken og dens indhold, og hvilke konsekvenser den vil få for efterskolens vejledningspraksis.

Møderne var arrangeret af efterskolernes regioner og Efterskoleforeningens vejlederkonsulent Lis Brok-Jørgensen. På 2 af møderne deltog også repræsentanter fra det lokale UU center.

I den forbindelse blev det bl.a. drøftet, hvad det vil sige at være uddannelsesparat til en ungdomsuddannelse.

Tidligere har det været elever til en gymnasial uddannelse skulle vurderes, nu skal det fremover også omfatte erhvervsuddannelserne, EGU´en (Erhvervsgrunduddannelsen) og STU´en (Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse) også forkortet USB (Unge med Særlige Behov) af Undervisningsministeriet.

Hvad betyder det så i praksis?

Det var ikke lige sådan til at svare på, dvs. man havde en fornemmelse, men ikke et helt konkret svar.

Begrebet uddannelsesparat vil helt sikkert blive noget vi skal drøfte med UU´erne og ungdomsuddannelserne.

Det forlyder også at Undervisningsministeriet vil komme med bud på hvad det vil sige at være uddannelsesparat.

Hvis efterskolen vurderer, at en elev ikke er uddannelsesparate, eller søger en EGU, STU eller søger en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte og mentor, eller er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse er det elevens UU-center, som herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efter Ungepakken får UU-centrene forpligtigelsen til at sørge for, at den unge overholder uddannelsesplanen, ellers kan kommunen træffe beslutning om at trække den unge i Ungeydelse (pt. børnefamileydelse)

Optagelse.dk vil understøtte denne proces. Mere om det senere i dette nyhedsbrev.

På Efterskoleforeningens Vejlederkonference i september vil der være workshops, som netop omhandler det at være uddannelsesparat.

I øjeblikket gives der mange bud på konsekvenserne af Ungepakken, hvor bl.a. vejlederens fremtidige rolle er til debat. Bliver vejlederen fremover nu en dommer, frem for rådgiver ?.

Følg debatten bl.a. i Vejlederforum og hos Danmarks Vejlederforening.

 

Optagelse.dk 2011

Efterskoleforeningen har deltaget i et møde om Optagelse.dk 2011, hvor det nye design og tankerne bag den kommende portal blev præsenteret.

Designet vil være brugervenligt på den måde, at man kun skal udfylde felter som er relevante i forhold til de uddannelsesønsker man angiver.

Nye ting, som foreslås jf. Ungepakken:

Ansøgningsdelen og uddannelsesplanen, som vi kender fra sidste år, køres sammen og hedder fremover: Uddannelsesplanen

Uddannelsesplanen får et bilagsskema, hvor eleven skal skrive om sig selv, motivation for valget af uddannelse/aktivitet, samt de tidligere vejledningsaktiviteter.

Der vil ligge en skabelon af dette bilagsskema på Optagelse.dk.

Datoen for aflevering af Uddannelsesplanen til skolen i underskrevet stand foreslås til 1. marts, den dato som vi i dag kender som 15. marts.

Senest d. 5. marts skal alle uddannelsesplaner være afsendt fra efterskolen, -også på de elever som skal gå på efterskolen endnu et år.

Der vil automatisk blive sendt en uddannelsesplan på alle elever til elevens UU-center.

Uddannelsesplanen for de elever som:

- er vurderet til at være ikke-uddannelsesparate

- søger en EGU, STU eller

- søger en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte og mentor mm

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- søger en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte og mentor mm

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- søger en ungdomsuddannelse med specialpædagogisk støtte og mentor mm

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

- er vurderet til at skulle til en optagelsesprøve til en gymnasial uddannelse

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om aftalen Syddansk Uddannelsesaftale , projektets styregruppe og de nedsatte projektgrupper .

 

I ønskes alle en god sommer

Lis Brok-Jørgensen, vejlederkonsulent

 

sendes automatisk i Optagelse.dk til elevens UU-center, som skal herefter skal køre sagsbehandlingen færdig.

Efterskolerne skal hente uddannelsesplaner for de elever som er optaget, så hurtigt som muligt efter 1. marts.

Elever som er optaget skal opgive et nummer i Optagelse.dk, som de får af efterskolen, som tilkendegiver at de er optaget til det kommende efterskoleår.

Dette nummer skal sikre at efterskolen kan genkende eleven som optaget.

Uddannelsesplanen for elever som står på en venteliste på en efterskole, sendes automatisk til elevens UU-center.

Senest d. 1. maj skulle alle elever være ”placeret”

OBS: Der tages dog meget forbehold for ovenstående forslag. Især datoerne kan nå at blive ændret.

 

Dialog mellem efterskolerne og UU-centrene, - et fællesprojekt

Efterskoleforeningen og UU-lederforeningen har sammen fostret en ide om, at uge 40 bliver en dialog-uge mellem UU-centerne og efterskolevejlederne/evt. forstanderne.

Målet er at få en gensidig forståelse, udbygning af samarbejdet og dialog om vejen frem til 95 % målsætningen.

Tanken er, at det lokale UU center åbner dørene for en orientering om UU-centeret (organisation, opgaver og målsætninger) for efterskoler i UU-centerets område, og at

en af områdets efterskoler ligeledes giver en orientering om vejledning på en efterskole (opgave, organisering, udfordringer etc.).

Efterfølgende er der dialog om samarbejdsflader.

Så snart der er aftalt noget mere konkret vil I høre nærmere.

På vejlederkonferencen vil det være på som et punkt under netværksmøderne.

 

Vejlederkonference på Vingsted 2010 d. 15. og 16. september

- bemærk navnskiftet

Program og tilmelding er nu tilgængeligt på vejledningshjemmesiden.

Link: www.efterskole.dk/vejledertraef

Formålet med konferencen er at efterskolevejledere får ny inspiration og viden til deres arbejde. Derudover er konferencen også en del af opbygningen af det nødvendige nationale og lokale netværk

Årets konference vil fokusere på Ungepakken og konsekvenser for efterskolernes vejledning, hvor der vil være fokus på emner som:

• Ungepakken
• Uddannelsesparathed
• Samarbejde med UU og ungdomsuddannelser
• Udvikling af vejlederpraksis for såvel erfarne som nye vejledere

Konferencen vil veksle mellem foredrag, workshops og møder i lokale netværk.

Hør foredrag:

• om vejledningsetik
• få svar på om der virkelig er brug for at få uddannet flere
• hør bud på det fremtidige arbejdsmarked
• hør nyt fra vejledingskontoret i Undervisningsministeriet

og vær i selskab med en af landets mest populære humorister.

På konferencen kan du vælge mellem følgende workshops:

• Er du uddannelsesparat?
• Efterskolerne og UU, samarbejde.
• Et vejledningsår i efterskolen, - for nye vejledere
• 'Vejledningsteori i praksis - praksis i vejledningsteori'
• Vejledning i fællesskaber
• Vejlederportefolie, udvikling af vejlederpraksis
• Kammerat,- er du uddannelsesparat?
• Meritgivende brobygning, et projekt
• At træffe valg – og holde ved dem – hvad og hvordan?
• Unge med ADHD og autisme

Vi glæder os til at se dig

 

Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning

Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.

Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.

Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.

Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.

Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.

Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.

Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.

Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.

I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.

Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.

Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.

Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.

Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.

Læs rapport

 

”Gymnasiernes fejl skader efterskolerne”

lyder overskriften i en artikel fra det sidste nummer af Frie Skoler

Hvert år får Efterskoleforeningen henvendelser på sager, hvor det viser sig at ikke alle gymnasier tolker optagelsesbekendtgørelsen på samme måde.

Især når det drejer sig om en elev, der søger optagelse fra en prøvefri 10. årgang. Her sender nogle gymnasier eleverne til optagelsesprøve, selvom reglerne siger at de skal optages efter en konkret vurdering.

Dette emne har bladet Frie Skoler taget op, og i sidste nummer står bl.a.:

Efterskolerne kæmper en svær kamp mod de gymnasier som fortolker optagelsesreglerne forkert. Og fejlfortolkninger skaber stor usikkerhed omkring efterskolernes 10. årgang, fortæller Fjordvang-forstander Tage Jepsen, som længe har sloges for elevers ret til et prøvefrit skoleår: ”Vi har brug for, at nogle med autoritet sender en klar besked til gymnasierektorerne og siger: Det her må I ikke”

Det ser nu ud til at efterskolerne får hjælp , idet Undervisningsministeriet vil orientere lederne på gymnasierne om tolkning af reglerne, så der kommer ens retningslinier landet over.

Artiklen indeholder også en faktaboks: ”Sådan er reglerne”

Læs hele artiklen,

 

Erhvervsskoler får gymnasial linje

I en pressemeddelelse d. 1. juni fra UVM står:

Valget skal nu ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele.

Den nye mulighed kaldes eux og er netop vedtaget med fuld opbakning i Folketinget. Eux er en eksamen på gymnasialt niveau, som tages i erhvervsuddannelserne. Med den nye mulighed vil undervisningsminister Tina Nedergaard sidestille de to uddannelsessystemer.

”De elever, der vil tage en erhvervsuddannelse, men også vil have muligheden for at fordybe sig i boglige fag eller læse videre, må ikke ende i en blindgyde. Med en eux kan eleverne søge optagelse i de videregående uddannelser på lige vilkår med andre studenter. Jeg vil gerne understrege, at eux’en ikke er tænkt som en erstatning for erhvervsuddannelserne i dag, men som et supplement.”

Læs hele pressemeddelelsen 

Kilde: UVM

 

Hjemmeside som støtter elevens praktikpladsopsøgende arbejde

En ny elektroniske udgave af "Guiden til Praktikplads" findes på denne hjemmeside www.Gtilp.dk

På hjemmesiden kan eleverne få systematisk vejledning, gode råd og redskaber til at styrke og forbedre egen praktikpladssøgning.

De gode råd kan også bruges når der søges erhvervspraktikplads.

Hjemmesiden tager udgangspunkt i forskellige virksomhedstyper. Dermed har vi sikret, at den er relevant uanset hvilken erhvervsuddannelse eleven søger praktik inden for.

Brugen af hjemmesiden er nem og lige til. Der skal ikke oprettes en brugerprofil og en stor del af vejledningen gives både i tekst og via korte videoindslag.

Hermed bliver der taget højde for de elever, der har det svært med skriftlig information eller som mister motivationen, når en håndbog skal læses for at finde metoder til at søge praktikpladsen.

Hjemmesiden indeholder også over 30 inspirationsvideoer med arbejdsgivere, unge der er i praktik, og praktikpladskonsulenter. De fortæller om deres erfaringer med at ansætte elever i praktik, og om de krav, der stilles til elever, som søger praktikplads.

Nyhedsbrev for europæiske vejledere, - også dig

Euroguidance-netværket, der arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen, har netop udgivet et nyhedsbrev med artikler fra mange lande i Europa.

I nyhedsbrevet kan du bl.a. læse om:

• det spanske vejledningssystem
• et mobilitetsprojekt for finske og estiske vejledere
• en flamsk undersøgelse af EUD-elevers interesse for udlandsophold
• resultaterne af en svensk konference om mobilitet
• elektronisk vejledning i Slovenien
• et interview med professor Tony Watts om hans syn på fremtidens vejledning.

Nyhedsbrevet kan give inspiration fra vejledningspraksis i udlandet og idéer til fremtidige internationale aktiviteter og samarbejdsprojekter med vejledere fra andre lande.

Nyhedsbrevet kan læses her http://www.euroguidance.net/, og du kan læse mere om Euroguidance-centret i Danmark her: www.iu.dk/euroguidance

EVA-rapport om tosprogede i Efterskolen

Mere moden og modig. Bedre til dansk. Nære venskaber. Tosprogede efterskoleelever og deres forældre synes at efterskolen giver eleverne et godt udbytte personligt, fagligt og socialt. Men der er stadig udfordringer for efterskolerne i at få den sprogpædagogiske undervisning af eleverne op på et godt fagligt niveau.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en EVA-rapport

Evalueringen viste også at de tosprogede elever er glade for efterskolens særlige skoleform hvor elever kommer tæt på hinanden, bor på værelse og spiser sammen. Eleverne sætter også stor pris på at lærerne er til rådighed for dem og bekymrer sig om dem – også i faglige sammenhænge: ”[…] jeg fattede ikke fysik for jeg har aldrig haft fysik, men læreren giver aldrig op. De bliver ved til jeg forstår det”, som en elev fortæller om sine efterskolelærere.

Læs mere

 

Et projekt så 95 % målsætningen kan nås i region Syddanmark

I øjeblikket gennemfører 79 pct. af Region Syddanmarks ungdom en uddannelse. Et fælles mål er, at få 95 pct. af de syddanske unge til at uddanne sig. Det kræver et stærkt samarbejde fra alle parter.

”Det kræver konkret handling, hvis vi skal nå målet”. Derfor afsatte Region Syddanmark lige inden jul 2009 i alt 80 mio. kr. over de næste fire år til Syddanske Uddannelsesaftales arbejde med at nå 95 pct. målet.

Syddansk Uddannelsesaftale består af alle relevante aktører lige fra grundskole, herunder efterskoler, til erhvervsliv i Region Syddanmark, der sammen arbejder for 95 pct. Målsætningen

Læs mere om