Trofast venskab, (dansk og kristendom)
Trofast venskab består af ti noveller, der alle er forholdsvis korte og således egner sig til undervisningsbrug; efter hver novelle er der indsat opgaver med forskellige spørgsmål, der stiller skarpt på nogle af de ting, der er blevet berørt i novellen. Der findes endvidere oplysning om forskellige fakta knyttet til den kristne bekendelse. F.eks. trosbekendelsen, fadervor og hvad gudforældre er, der står efter den første novelle. Bogen er beregnet til 8., 9. og 10. klasse. Generelt kan man sige, at novellerne ikke fungerer som fiktion, og at der næppe kan tales om en kritisk indgang til religionsundervisning og klassediskussion, men snarere om prækende fortællinger. Der er ingen kritisk distance til kristendommen. F.eks. bestemmer første novelles hovedperson, Dina, sig for at blive døbt, dvs. at bekende sig som kristen, fordi hun en aften læser et par historier fra sin lillebrors skolebibel. Hvor blev alle spørgsmålene af? Der er absolut ingen tvivl at spore nogen steder. Dernæst kan man fremhæve, at navne præsenteres som meget betydningsfulde, idet de knyttes til kristendommen og Gud. Som om det skulle præsentere en dybere (kristen) sandhed. I den anden novelle siger en døende dreng, der spiller på U17, at han ønsker Grundtvigs Hil dig, frelser og forsoner, fordi den er livsbekræftende, hvorefter han om Den danske salmebog siger, at han egentlig aldrig har læst i den. Ikke at man ikke kan få viden om salmer på anden vis, men alligevel – og eksemplerne er legio.
I stedet for disse ubehjælpsomme fiktioner (og deres omklamrende præken) skulle man som lærer hellere satse på god litteratur, hvor der er tvivl og diskussion, og tro på at ens elever har omtanke og selvbevidsthed nok til at kunne tåle at møde religionen åbent spørgende. Religionskundskaben skal jo dog ikke gøre det ud for kirken.