Vild med dansk 8

Dato: 11. december, 2009
Anmelder: Herdis Aastrup , efterskolelærer

Bog titel: Vild med dansk 8

Under titel: Grundbog, website, dvd, lærervejledning

Forfatter: Lise Ammitzbøll, Dorte Østergren-Olsen og Henrik Poulsen

Forlag: Gyldendal, Emne:Dansk,
Omfattende materiale til danskVild med dansk 8 – Grundbog
280 sider – 248,75 kr.
Vild med dansk 8 – Website
Abonnement 748,75 kr. for skolen pr. år
Vild med dansk 8 – DVD
350 kr.
Vild med dansk 8 – Lærervejledning
144 sider – 373,75 kr.




Grundbogen indeholder 6 kapitler. Fantastiske fortællinger mellem eventyr og uhygge.Mellem virkelighed og iscenesættelse. Fra bog til film. Science fiction – et spejl af tiden.Storbymennesker – litteraturhistorisk forløb.
Alle kapitler er bygget op ud fra et storyboard, der sammenknytter Fælles Mål for dansk med det enkelte kapitels faglige indhold, og alle kapitler afsluttes med et fagligt slutprodukt og en evaluering.
Websitet er integreret i grundbogen med filmanalyse, musikvideo, rollechat, anmeldelsessite, sætningsøvelser, oplæste tekster og en datingportal for kunst og kunstelskere. Eleverne kan løse opgaverne på websitet og sende dem til læreren, som kan returnere med kommentarer.
DVD-pakken består af kortfilm, dokumentarfilm og musikvideo.
Lærervejledningen præsenterer forfatternes faglige syn og begrundelser for tilrettelæggelsen af materialet. Storyboardene kan bruges direkte i årsplanlægningen.
Materialet er en del af serien Vild med dansk, som er udkommet for 7. klasse og ventes til 9. klasse i 2009. Jeg går ud fra, at Vild med dansk 9 supplerer kapitlerne her, således eleverne er rustet til FSA, da der står i indledningen til Lærervejledningen, at Fælles Mål og Formål for danskfaget er tænkt ind i materialet i en progressiv spiralisk bevægelse, der bevæger sig mod kernen: slutmålene for danskfaget.
Det samlede materialet virker meget gennemarbejdet og repræsenterer mange forskellige genrer og arbejdsmetoder, som kan udfordre eleverne. Grundbogen har et gennemført layout med forskellige former for tekstbokse, styret af forskellige baggrundsfarver. Desuden har bogen mange flotte illustrationer.
Materialet er omfattende og vil lægge beslag på mange af årets dansktimer. Det vil kræve en god planlægning at få plads til romaner, andre former for skriftlige arbejder og den enkelte lærers danskfaglige kæpheste, hvis hun måtte have sådanne.
I efterskolen er det svært at bruge læst stof fra 8. kl. til prøven i 9. kl., da elever/lærere og skole ikke gennemfører et sammensat forløb for de to årgange. Derfor har jeg svært ved at se mulighederne for at benytte et materiale som dette i efterskolens 8. og (9. kl.), men hvis det er økonomisk muligt vil enkelte kapitler være spændende at arbejde med.


UpTravelAlfaTravelAlineafredericiaadvokaterneKilroy GrouptravelTeam BennsUnitas Rejser