Marie Klit er anden generation i forstanderjobbet på Vestfyns Efterskole. Forældrene grundlagde skolen for 26 år siden, men den nye forstander ser i højere grad stillingen som et job end som et livsværk Det sker stadig, at den fædrene gård arves af børnene. Det er derimod sjældent, at et forstanderjob overtages af næste generation. Men på Vestfyns Efterskole har 33-årige Marie Klit – datter af efterskolens stiftere og forstanderpar gennem 26 år – overtaget ledelsen af skolen, efter forældrene Ruth og Poul Petersen gik på pension i sommer.
Den lille efterskole med 34 elever minder på mange måder om et husmandssted, når man efter kørsel ad små fynske veje pludselig møder den. Køer og får går rundt på markerne om skolen, en stor, grøn traktor er parkeret på gårdspladsen, og eleverne virker lige arbejdsduelige uanset om de er trukket i arbejdstøj og gummistøvler eller sidder med bøgerne fremme i et af klasselokalerne.
Det tætte og hjemlige miljø rummer dog også udsyn til resten af verden. Midt i en snak om skolens grundlæggelse, afbrydes Poul Petersen af en insisterende mobiltelefon. Manden i den anden ende taler engelsk. Det viser sig at være smeden i en tanzaniansk landsby, der lige vil sige hej og samtidig invitere skolen med elever til at komme på besøg, som de har været før. De seneste år har mobiltelefoniens udbredelse på det afrikanske kontinent gjort kommunikationen mellem Vestfyn og Tanzania hyppigere, men skolen har også rejst med eleverne i Indien, og forårets tur går til USA, hvor eleverne indkvarteres privat.
»Vores mål er at ruste eleverne til den virkelige verden, hvor alt ikke nødvendigvis er som det tager sig ud på tv. Når eleverne møder andre ansigt til ansigt i f.eks. Tanzania, oplever de, at selvom der eksisterer en fattigdom, vi ikke kender til herhjemme, så kan der sagtens være en utrolig glæde og mange grundlæggende ting, som samler os som mennesker,« fortæller Marie Klit, der ser det som skolens opgave at give eleverne ansvar.
Det sker bl.a. når de forpligter sig til at passe skolens husdyr og landbruget, eller når de rejser ud i verden, hvor eleverne selv får ansvar for at passe på deres billetter, pas og få de små rejsegrupper til at fungere.

Vokset op på skolen
Selvom Marie Klit er opvokset på Vestfyns Efterskole, så lå det ikke umiddelbart i hendes egen karriereplan, at hun skulle være forstander. Ganske vist er hun læreruddannet fra Den frie Lærerskole og har haft job som efterskolelærer på husflidsefterskolen ved Skjern, ligesom hun har haft deltidsansættelser på Vestfyns Efterskole. Det var således også med opbakning fra lærerne, at bestyrelsen spurgte, om det var et job for hende. I første omgang var hun med tre små børn ikke klar, for et forstanderjob involverer hele familien.
»Det er et hårdt job at være forstander på en så lille efterskole, og det giver meget arbejde, når vi også har landbrug og husdyr. Det skal jo også passes i weekender og ferier,« fortæller Marie Klit, der som barn ofte var indkaldt til praktisk arbejde sammen med sine søskende. Familien spiste næsten altid sammen på skolen og hele familien var involveret, når skolen var ude at rejse.
Marie Klit har altså efterskolelivet helt under huden. Men hun har faktisk aldrig selv gået på efterskole. Da hun som barn blev spurgt, var hendes første indskydelse ”hvorfor det?”.
Mange af lærerne på Vestfyns Efterskole har været på stedet i mange år og enkelte har været med næsten lige siden starten.
»Det er naturligvis lidt specielt at være forstander for lærere, som har set mig vokse op, men jeg synes, vi har en god rollefordeling, hvor de ser mig som voksen og forstander,« siger Marie Klit.

Vil holde fri
Hun har lagt stor vægt på, at hendes familie med mand og tre børn kan trives på stedet.
 »Det er ikke et livsværk for mig, som det var for mine forældre, og derfor har jeg også fra begyndelsen sagt, at jeg kun er i jobbet, så længe familien også kan fungere,« siger den nye forstander.
Indtil videre ser det dog ud til, at også gemalen Henrik nyder tilværelsen i det nybyggede forstanderhus, som ligger tæt op ad skolen. Et par dage om ugen har han hjemmearbejdsplads, og det kan såvel foregå i et hjørne på skolens kontor som det foregår hjemme fra privatboligen.
Marie Klit har bl.a. ændret på forældrenes praksis med, at de altid tog nattevagter og langt de fleste vagter i weekenderne.
»Jeg vil også kunne sige til Henrik og børnene, at jeg har fri og tid til dem. Det kan selvfølgelig ske, når vi bor så tæt på skolen, at der kommer nogle elever over og det er helt fint, men det er samtidig rart at vide, at der en lærer på vagt,« siger Marie Klit.

Flyttede død ko
»Udbyttet af et efterskoleophold kommer ikke bare af undervisningen. Vi er mennesker – voksne og unge – der arbejder sammen, og lærerrollen er i høj grad at hjælpe og guide de unge. Det betyder også, at vi skal involvere os i eleverne og vise interesse for det, de er optagede af. Det er et vigtigt pædagogisk projekt for mig,« siger Marie Klit.
Forstanderjobbet er alsidigt. Forleden søndag fandt en af eleverne en død  ko på marken, og så var det op til Marie Klit at finde ud af, hvordan man flytter sådan en.
»I det her job skal man kunne lidt af hvert. Når vi har et landbrug som en del af skoledriften, er det ikke muligt at sige, man ikke ved, hvordan man gør. Tingene må løses, når de opstår,« siger Marie Klit, der også har taget duelighedsbevis, så hun kan sejle skolens båd, der undertiden transporterer elever og lærere rundt i det fynske øhav.
»Jeg kan også sagtens køre skolens traktor, og jeg tror det har stor pædagogisk betydning, at vi som lærere kan gå foran som det gode eksempel.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter