Flere efterskoler bør have en politik for optag af sårbare unge. Desuden kan mere systematik i arbejdet med de sårbare hjælpe dem bedre på vejDet er klart en god idé med en skarp profil, når efterskolen skal markedsføre sig. Men det betyder også en gevaldig indsnævring i udbuddet af efterskoler for en stor gruppe af de unge, som ikke lige har overskud til at folde sig ud i idræt, musik eller andre profilerede fag. De sårbare unge fra hjem med svag social baggrund eller unge som er rygere har et stadig færre efterskoler at vælge imellem.
Det var en af konklusionerne fra Annette Vilhelmsen, medforfatter til rapporten ”Sårbare unge på efterskole”, da hun talte på Efterskoleforeningens vejledertræf i Vingsted midt i september.
»Når en skole vælger profil, vælger den i bund og grund også hvilke elever, der skal være der. Måske skal der ikke bare være et fokus på de sårbare elever, men også på hvordan den enkelte efterskole skaber rummelighed,« sagde pædagogisk konsulent Annette Vilhelmsen.
Undersøgelsen om de sårbare elever viser, at 30 procent af efterskoler tilkendegiver, at de har en politik for, hvordan de optager sårbare elever. 75 procent af skolerne tilkendegiver, at de gerne vil optage sårbare elever.
»Der er altså et vist potentiale at arbejde med her, så flere skoler får en bevidsthed om optagelsen af de sårbare. Meget tyder på, at engagementet er til stede, for stort set alle efterskolelærere siger samtidig, at de gerne vil gøre en forskel for de unge.«

Sårbarhed er mange ting
Sårbarhed er et relativt begreb i den forstand, at mange unge er sårbare i perioder. Undersøgelsen opererer med sårbarhed i forskellige kategorier. F.eks. den naturlige sårbarhed som opstår i en ung, der har kærestesorg eller oplever uro på værelset. Så er der de unge med erkendt sårbarhed, som har en diagnose ligesom der er unge med uerkendt sårbarhed. Det er dem der spottes i løbet af skoleåret som ensomme og triste. Nogle af dem når end ikke at pakke tasken ud, før de atter har forladt efterskolens fællesskab.
Efterskolerne kan gøre både sig selv og de unge en tjeneste ved at være mere optagede af, hvem de elever er, de modtager. Oplysningerne kan hentes i uddannelsesplanen og gennem samtaler med de unge og deres familier.
»Viden hjælper eleverne. Nogle mener, at de unge skal begynde på en frisk, men problemet er, at hvis det er holdningen hos alle, så flytter de unge fra folkeskole, til efterskole videre til produktionsskole og til en teknisk skole, uden der er en samlet viden og dermed hjælp til den unge. Derfor er det vigtigt, at også efterskolerne går ind i et samarbejde med kommunerne. I skal både være optagede af at modtage informationer og videregive informationer om de unge. Alternativet er, at den unge kommer til at starte forfra mange gange,« sagde Annette Vilhelmsen.
Paradoksalt kunne hun oplyse, at efterskolelærere i interviewundersøgelsen gav udtryk for, at de gerne vil have oplysninger fra folkeskolerne, men at de til gengæld ikke selv i særlig grad praktiserer at give informationer videre til ungdomsuddannelserne.
Hun opfordrede også efterskolelærere og vejledere til at spørge ind til, hvordan familierne har det og hvilke problemstillinger, der er i deres familie. Baggrunden er at tabubelagte emner som psykiske sygdomme og alkoholmisbrug i hjemmet er en hindring for, at den unge kan følge med i skolen.
»Jeg er klar over, at det kan være svært at spørge ind til. Men vi må finde metoder til også at få de oplysninger, for der sidder mange elever i specialundervisningen rundt om i folkeskolerne, som blot får mere stavetræning, men reelt har en læringsblokering på grund af problemer i familien.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter