På Bornholms eneste efterskole bliver eleverne udfordret med ekstrem klatring i tredive meter høje klipper og udsat for hurtig kajaksejlads i Østersøens barske bølger. Både lærere og elever oplever, at anstrengelserne giver øget selvværd, større selvtillid og bedre læsekundskaber »Lige i starten var jeg lidt bange, for man kan jo falde ned,« siger Mille Braunstein. Hun er fjorten år og går i ottende klasse på Blykobbe Efterskole. Lige nu står hun midt i den dramatiske klippekløft Lindesdal på Bornholms nordlige kyst og ser lettet ud. Hun har for første gang i sit liv kuret ned af den over tyve meter høje, lodrette klippevæg.
Sammen med fire andre elever og to lærere fra skolens adventurelinie er Mille taget ud til kløften, der skærer sig dybt ind i vestsiden på Hammerknuden. Over landets største granitklump stråler et nærmest guddommeligt, klart lys, og nedenfor vugger et par af Blykobbes røde og gule havkajakker i det dybblå vand.  
»Den bornholmske natur er vores vigtigste ressource. Den rå granit og det vilde hav indbyder åbenlyst til hardcore friluftsaktiviteter,« siger viceforstander Jens Peder Koefod.

Ønske om action
Sidste år besluttede skolens lærere at søsætte et mere ekstremt liniefag med fokus på klatring, rapelling og havkajaksejlads. Linien fik navnet adventure og den er en videreudvikling af skolens friluftslinie, der, som i dag, var langt mere nordisk med bål, telte og vandreture.
»Vi og vore elever ønskede ganske simpelt en mere actionpræget og sportslig tilgang til udendørsaktiviteterne,« siger den 45-årige viceforstander, der primært underviser i at sejle havkajak.
Det er Kim Sørensen, der har hovedansvaret for undervisningen i klatring og rapelling.  
»I forhold til andre efterskoler med lignende outdoor tilbud er vi i stand til at udfordre eleverne meget mere, end hvis de skulle nøjes med at klatre i træer eller på cementsprøjtede vægge,« siger den stærkt erfarne klatrer, der flyttede fra Århus til Rønne for at blive lærer på Blykobbe.
»Når vi taler om klatring, er klipper det helt optimale. Det findes ikke bedre andre steder, og her kan vi altid komme ud. Blæser det ved havet, kan vi gå om på den anden side og klatre ved klippesøerne,« siger han.

Bedre til at læse
Granitkløften summer nu af liv. Højt oppe på klippeafsatsen har Kim og et par elever netop fastgjort et sæt nye sikkerhedsreb. Nedenfor er den spinkle Andreas Grønager begyndt at klatre lodret op ad klippevæggen. Han er 15 år og går i niende klasse. Oprindeligt kommer han fra Møn, men valgte sidste år at tage til Bornholm, netop fordi efterskolen her tilbyder en linie med ekstrem sport.
 »Abseil, klatring og trekking er rigtig, rigtig fedt og super sjovt. Man prøver hele tiden nye grænser og nye højder af. Og så giver de vilde udfordringer ofte et sandt adrenalinchok,« siger han. Tidligere har Andreas haft meget svært ved at læse og skrive og går derfor i skolens læseklasse.
»Men efter at jeg er kommet herover og har udfordret mig selv outdoor, er jeg blevet klart bedre til at læse,« siger han.
 Andreas Grønager var også på adventure-linien i ottende klasse, så han forcerer hurtigt de tyve meter lodret granit med de bare næver og et par hurtige fødder. Trods reb og kyndig vejledning ser det nu ellers lidt farligt ud.

Høj sikkerhed
»Vi gør aldrig noget, vi ikke har styr på. Når jeg har børn med ude at klatre, går jeg både med livrem og seler. Jeg tager absolut ingen chancer,« fortæller Kim, der aldrig har haft problemer med sikkerheden.
»Det får vi heller aldrig. Det vil jeg godt garantere,« siger den 37-årige biologilærer. Han bruger personligt meget tid på at forklare sine elever, hvor farligt det kan være at klatre, hvis man gør det på den forkerte måde.
»Mange forældre er måske lidt usikre på klatrernes sikkerhed, fordi mange høj – og efterskoler tilbyder klatring og rapelling, selv om instruktørerne og lærerne slet ikke har kompetencerne til det. Og det skaber jo heller ikke megen tillid, at alle herhjemme kan kalde sig klatre-instruktører,« siger han.
Kim Sørensen er ikke i tvivl om, at de ekstreme ’outdoor’ aktiviteter ofte giver eleverne en stor forståelse for teamwork, som de kan overføre til andre sammenhænge.
»Især klatring er en sport, der kræver god teknik, stort mod og koordinering af alle muskler i kroppen. Og hvis de ikke tager sig selv, og de andre, seriøst, så kan der ske en sikringsfejl, og så er risikoen pludselig stor for, at klatreren falder ned,« pointerer han.

Op af sofaen
Lærerne på linien stiller generelt store krav til deres elever. De skal have en vis fysik og være villige til at tilegne sig ny teknik og ny, teoretisk viden. Og ingen af eleverne kommer med på den ekstreme overlevelsestur i Norge i januar, hvis nogle af de andre føler sig utrygge ved at have dem med.
»At man skal være parat til at yde en ekstraordinær indsats, og kunne leve under ekstreme forhold som f.eks. at bo i snehule, afskærer selvfølgelig enkelte fra at søge linien. Omvendt får de, der gennemfører forløbet, en række færdigheder, som de senere kan bruge ved f.eks. at påtage sig en ungdomslederrolle i en klub, forening eller i en ungdomsskole,« siger Jens Peter Koefod.
Hans ambition er, at eleverne får en øget forståelse for naturen, men også at de oplever, at man kan andet end at sidde hjemme i sin komfortable sofa og leve livet i slowmotion. Det endelige mål er at give eleverne øget selvværd og en ny tilgang til deres egne ressourcer.
»Kan man klare at sove i 30 graders kulde og klatre på 30 meter høje klippevægge, så tør man måske også tage andre udfordringer op, som f.eks. at lære at læse og skrive,« siger viceforstanderen.

Mandehørn
I øjeblikket er Mille Braunstein den eneste pige ud af 16 elever på adventurelinien. Selv om det kan være noget hårdt og ensomt, har hun bestemt ikke fortrudt sit valg.
»Jeg er rigtig glad for de vilde udfordringer, men ind i mellem kan det godt være nederen med al den mandehørm og drengesnak. Jeg kunne godt ønske mig, at der var flere piger på linien,« siger hun.
Jens Peter Koefod indrømmer at de godt kan rense lidt ud i mandehørmen, men at linien dog stadig skal lugte af mænd.
»Vi skal prøve at være lidt mindre drengede. En kvindelig adventure-lærer kunne være en idé for at tiltrække lidt flere piger. Men vi vil helst ikke gå for meget på kompromis. Vi vil stadig kun have elever med på ture og klatring, der har kompetencerne og som kan begå sig under mere barske forhold,« siger han.

Plads til alle
Blykobbe er en af arbejderbevægelsens seks efterskoler og med fagforeningernes rodfæstede grundtanke om, at alle skal kunne være med, kan den hårdkogte linie forekomme at være ude af trit med baglandet.
»Det er klart, at vores lidt elitære tankegang kan virke eksplosiv på nogle i vores bagland, hvis idealer er et fællesskab med plads til alle på lige vilkår. Men det er jo netop også derfor, at vi genoplivede skolens friluftslinie sidste år, så elever uden hang til ekstrem sport også kan nyde den bornholmske natur med telte og bål i skoven,« pointerer Jens Peter Koefod.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter