Der opstår let konflikter mellem mor og datter, når naturen vil have, at teenagedatteren flyver videre. Derfor kan det være godt at tage på efterskole og få sin mor lidt på afstand, lyder Sofie Gråbøls erfaring.Sofie Gråbøl havde ikke lyst til gymnasiet. Faktisk var hun træt af at gå i skole. Men et eller andet skulle der ske, og da hendes bror havde været på efterskole, valgte hun også at gå den vej.

»Jeg ville mærke, om vingerne kunne bære. Det var godt for mig at komme hjemmefra uden at slippe helt. Det tror jeg også, min mor syntes, for jeg var træt af min mor, og hun var træt af mig,« fortæller den prisbelønnede skuespiller.
Den unge Sofie Gråbøl havde alle de konflikter med sin mor, som opstår, når naturen vil have, at teenagedatteren flyver videre. Derfor hjalp det, at de fik hinanden lidt på afstand.

»Vi savnede hinanden og havde begge noget at fortælle, når jeg kom på weekend. Vi glædede os til at se hinanden. Men jeg glædede mig også til at tage tilbage til skolen igen efter weekender og ferier, for jeg havde det sindssygt sjovt og fik mange nære venner.«

Uendeligt mange møder
Sofie Gråbøls efterskole prioriterede demokrati, medbestemmelse og ansvar. Det gav sig udslag i tre faste møder om dagen. Plus det løse.

»Vi holdt uendelig mange møder. Vi skulle lære at tage stilling, så hele skolen hørte radioavis klokken ni. Bagefter diskuterede vi samtlige indslag. Det var en meget konkret måde at forholde sig til virkeligheden på,« siger Sofie Gråbøl.
Hun sagde aldrig selv noget på stormøderne.

»Jeg er meget genert, når jeg er i større sammenhænge, men jeg nød samværet og det at være en del af et større fællesskab.«

Ud af den faste rolle
Stærke venskaber fylder mest i Sofie Gråbøls hukommelse.
»Efterskolen ligger på et tidspunkt i livet, hvor man er voldsomt klar til at møde nye udfordringer. Jeg skiftede tit skole som barn, men hvis man har gået på den samme skole altid, bliver man nemt låst fast i en rolle, hvor de andre ved, hvad man vil sige, og holder op med at forvente noget andet. Derfor er det fantastisk at komme et nyt sted hen. Du lærer dig selv bedre at kende, når folk ser på dig på en ny måde.«

For Sofie Gråbøl kom det også til udtryk fagligt.
 
»I folkeskolen fik jeg altid dårlige karakterer i fysik. Men det vidste de andre på efterskolen ikke, så de havde ikke opgivet at forklare mig, hvad det gik ud på. Heller ikke fysiklæreren. Han åbnede faget for mig, og det endte med, at jeg fik 13.«

Man skal nok nå det hele
Sofie Gråbøl husker ikke nogen panik over, at hun ikke vidste, hvad hun skulle med sit liv, men efterskoleopholdet gjorde hende voksen på en god måde.

»Jeg fik tro på, at jeg godt kunne kaste mig ud i livet, og der gik ikke mange måneder, før jeg flyttede hjemmefra. Jeg var 17 år og følte mig tryg ved mig selv. Det hang sammen med, at jeg havde prøvet at bo væk fra min mor. Det er helt okay at bruge et år af sit liv på at finde ud af, hvad man skal i stedet for at kaste sig desperat ud i en uddannelse uden at have hjertet med. Man skal nok nå det hele,« siger Sofie Gråbøl.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter