Unges stigende frafald og et samfund, der kommer til at hænge bedre sammen, bør have topprioritet hos efterskolerne i det nye år, mener formanden for Efterskoleforeningen Efterskolernes opgaver rækker langt ud over at give de unge et interessant år, mens de er på skolen. Med en formålsparagraf, der taler om demokratisk dannelse, folkeoplysning og livsoplysning, er målet at bidrage til, at samfundet kommer til at hænge godt sammen, og at de unge er rustede til at tage del i livet i de mange arenaer, de møder på deres vej.
Derfor ønsker formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring, at skoleformen involverer sig ikke bare i de uddannelsespolitiske dagsordener, men også blander sig mere generelt i samfundsspørgsmål.
»Vores hovedsigte kan ikke afgrænses til et enkelt år i de unges liv. Vi er del af en bred bevægelse, der skal spille med på alle kanaler.«
Efterskoleforeningen er således blevet mere udadvendt i dialogen med en lang række bevægelser inden for folkeoplysningen og involverer sig i øjeblikket også i et samarbejde med en række organisationer for at understrege foreningens profiler.
»Vi har en vision om at skabe et sammenhængende samfund og herunder hører, at alle unge får chancen for at leve deres drømme ud. Efterskolerne kan for mange unge være et godt bidrag til, at unge udvikler sig og opbygger selvværd, der kan række ind i resten af livet, uanset om de udfolder sig på arbejdsmarkedet, i fritiden eller i deres familieliv. Vi vil uddanne aktive medborgere, og derfor vil vi også gerne involvere os uden for skoleformen,« siger Troels Borring som forklaring på den mere udadvendte stil.
Flere gange på det seneste har foreningen også lagt åbne invitationer ud til det politiske system om at være med til at knække de unges frafald i uddannelsessystemet. Formanden lægger ikke skjul på, at han finder det nødvendigt, at de enkelte efterskoler både samarbejder med hinanden lokalt og i stigende grad involverer sig i dialog med eksterne parter som organisationer, kommuner og uddannelsesinstitutioner.
»Vi får mange midler fra det offentlige og derfor skal vi spille aktivt med for at løse nogle af de afgørende problemstillinger. Det skal ikke ende i diskussioner om hvorvidt vi er en fri eller ikke fri skoleform, for vi har et ansvar til at give input til beslutningstagerne og til at spille med, hvis andre kommer med gode ideer til os,« lyder det fra Troels Borring.
Medborgerskab i stor skala
På de enkelte skoler er tilgangen til den enkelte elev åben og med det formål at uddanne til medborgerskab. På samme måde bør efterskolebevægelsen gå ind i mødet med andre organisationer og det offentlige.
»Som skoleform står vi over for store udfordringer. Antallet af unge vil begynde at gå ned, så også af den grund skal vi tænke nyt. Men jeg mener også, vi skal bidrage til at udvikle ungdomsuddannelserne af hensyn til de unge,« siger Troels Borring, der gerne ser, at nogle af efterskolernes særkender bliver blandet med det, ungdomsuddannelserne er gode til.
»I forhold til ungdomsuddannelserne skal vi gå ind i et samarbejde og gerne byde ind med nye tilbud, og vi skal i vores vejledning bidrage til, at hele viften af ungdomsuddannelser får en større ligeværdighed. Der har været en favorisering af gymnasiet, som ikke altid gavner de unge i deres valg,« siger Troels Borring, der er ganske klar over, at det ofte er forældrene, der ønsker at deres børn får en uddannelse på et alment gymnasium.

Udvikle nye uddannelser
Efterskoleforeningens formand ser også gerne at der bliver udviklet nye tilbud til de unge.
»Jeg synes, det er ude af proportioner, når man siger, at de unge har mange muligheder. Vi skal bryde kassetænkningen og åbne for nye og mere kreative tilgange til uddannelserne. F.eks. ser jeg gerne nye uddannelser, hvor det kreative, kropslige og boglige i højere grad bliver mikset i de samme uddannelser, og her mener jeg faktisk, at mange efterskoler vil kunne gøre en forskel i samarbejde med nogle ungdomsuddannelser. Det kunne være et ønske, at vi fik nogle udviklingsprojekter i gang rundt om i landet, hvor vi samarbejder på tværs af skoleformerne. Men det kræver, at vi alle er fordomsfrie i drøftelserne.«
Troels Borring ønsker dermed et bredere læringsbegreb bredt ud til flere typer af uddannelser.
Men ifølge formanden bør efterskolerne også se kritisk på egen praksis.

Frafald skal have topprioritet
»Frafaldsproblematikken bør have topprioritet i hele uddannelsessystemet de kommende år, også på efterskolerne,« siger Troels Borring.
For også hos efterskolerne opleves stigende frafald blandt unge, der måske ikke har været helt klar over, hvad de gik ind til.
 »Der er elever som afsøger flere grænser, og vi oplever større frafald. Det nytter ikke at gøre dette til et skyldsspørgsmål, i stedet må vi tage opgaven på os og angribe den pædagogisk. For uanset, hvorfor de unge falder fra, så bør vi som skoleform arbejde målrettet på at begrænse frafaldet. Meget afhænger givet vis af, at vi får afklaret forventninger mellem elever, forældre og skole, og at denne afklaring er en fortløbende proces skoleåret igennem. Det er ikke nok, at rammerne udstikkes ved skoleårets start, vi må erkende, at det er et bøvl at drive skole, men også at det er heri udfordringer og muligheder viser sig.«
Troels Borring peger på, at der er stor forskel på frafaldet fra efterskole til efterskole. Der er eksempler på efterskoler, som har haft stort frafald, men som ved et systematisk pædagogisk arbejde har ændret på det uden at ændre på skolens profil eller elevsammensætning. Den slags eksempler ønsker Troels Borring bliver bredt ud, så flere kan blive inspireret af det.

Fokus på lærerne
Efterskoleforeningen har det seneste år arbejdet på nye tilbud til ledelserne og bestyrelserne, og ifølge Troels Borring er tiden nu kommet til de pædagogiske medarbejdere.
»Nøglen til efterskolens succes er i mødet mellem lærer og elev. Derfor skal vi sørge for, at lærergruppen hele tiden er klædt på til de udfordringer, de unge møder op med. Lærerne er også krumtappen i at begrænse frafaldet blandt de unge. Det kan godt være, at de unge nogle gange opleves som bøvlede. Men det gode lærerarbejde er netop at møde eleverne, der hvor de er og så arbejde ud fra det. Derfor må vi  kontinuerligt drøfte lærerrollen og hvad det kræver af inspiration fra foreningens side, at lærerne hele tiden er rustede til at påtage sig opgaven med unge, der lever i en foranderlig ungdomskultur. Efterskolens styrke skal være, at vi kan rumme de unge 24 timer i døgnet og at vi som skoleform kan favne alle typer af unge.«

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter