På årsmødet og siden her i bladet har der været draget sammenligning mellem de lidt større efterskoler og svinefarme. Det var vist nok ikke en kompliment, men jeg kan naturligvis tage fejl.
Jeg finder derfor anledning til, at forklare lidt om svineproduktion. Det står helt for egen regning, hvis man drager  sammenligninger over til efterskoleverdenen.
Da jeg efter en årrække med endda et betragteligt antal malkekøer i stedet valgte at satse på svineproduktion, gik jeg fra, at være ”ko-bonde” til, at være ”svinebaron”. Det er vist heller ikke en kompliment… og det endda til trods for, at jeg selv betragter mig som en grundtvigsk en af slagsen.
Som ansvarlig leder har jeg som minimum to indgange, nemlig den økonomiske ansvarlighed og den moralsk/etiske ansvarlighed. De er efter min opfattelse hinandens forudsætning og nødvendighed, hvis noget skal lykkes i mere end kort tid.
Man kan producere svin på forskellige måder, under forskellige forhold, og med forskellige forventninger til kvalitet og økonomi i slutresultatet.
Produktion af standardgrise skal på alle måder  opfylde lovgivningens krav, men påkalder sig ikke specifikke forventninger. Hvilket ikke betyder, at de kræver mindre omsorg og tilsyn end andre grise. De opholder sig som regel i ”beskyttede” boliger under gode og trygge forhold, med lovpligtigt rode- og beskæftigelsesmateriale, og uanset hvor mange man har, skal man se alle oppe at stå hver dag og drage særlig omsorg for de, der har behov herfor.
Der er en produktion af frilandsgrise, eller ”særligt udsatte”. Disse dyr lever i det fri udsat for kulde/varme, sol/regn og med en risiko for angreb af rovfugle og ræve og andre udefrakommende trusler. De kræver særlig omsorg og tilsyn. De efterspørges af en række forbrugere, der forbinder produktionen med det, de tror, der var engang.
Der er også en produktion af grise med ”særlige behov” såkaldte mærkevaregrise. Hvilket f.eks. kan betyde et længere og bedre liv med mere plads, ingen halekupering, mere halmstrøelse, samt en lang række andre politisk formulerede ”velfærdsgoder” for svin. En produktionsform, der har stor bevågenhed hos politikere og forbrugere, uden det dog afspejler sig i villigheden til at betale for den merindsats, der forventes og kræves.

En mand en stemme
Hver produktionsform afspejler som regel lederens holdning og opfattelse af livets værdigrundlag. Ikke sjældent udfordres samspillet mellem økonomisk ansvarlighed og holdningen til etik og moral.
I Danmark er vi benådet med andelsbevægelsen, også her er Grundtvig lidt ”skyldig”. Én mand én stemme, uanset størrelse/produktionsform, eller en forventning om og pligt til, at de større er med til at bære de mindre økonomisk frem og igennem.
Princippet er stadig gældende. Et fælles grundlag, en fælles indflydelse, en fælles afregning, men en afregningsform, der sikrer overlevelse for erhvervet, med udgangspunkt i en forståelse af tidens krav og fremtidens forventninger, til såvel (dyre)velfærd, som økonomisk overlevelse og produktionsstruktur.
Det betyder, at varen i princippet altid afregnes efter værdi, men fratrækkes faktiske omkostninger i forbindelse med afsætning og forarbejdning.
Derudover kommer en lang række omkostninger, på bedriftsniveau, der er upåvirket af  produktionsomfanget.
Der er selvfølgelig særlige tillæg til specialproduktionerne, tillæg som lever lidt deres eget liv.
En naturlig følge heraf er en strukturudvikling mod større bedrifter – ikke for at blive større, men for at kunne overleve og modstå tidens omkostnings- og velfærdskrav, og tilbyde dyrene tidssvarende og gode rammer.
Det er en naturlov i den politisk/økonomiske struktur, vi har i Danmark. Falder indkomsten pr. enhed er der to muligheder: Enten at stoppe eller øge produktionen. Det eneste alternativ er kvoter.
Sådan er det, det er konsekvensen, hvis man vil drive svineproduktion i et frit marked. Og det vil jeg gerne i respekt for lovgivningen, og gerne fri for utidig/usaglig indblanden – i en gensidig respekt mellem større og mindre producenter og de mange forskellige specialproduktioner.

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter