Mere fokus på dansk

som andetsprog

Elever med anden etnisk baggrund profiterer i høj grad både personligt, socialt og fagligt af et efterskoleophold, konkluderer evalueringsinstituttet EVA i en rapport om flygtninge- og indvandrerelever på efterskolerne. Men dansk som andetsprog halter Eleverne bliver meget selvstændige og ansvarsbevidste, hvilket er vigtige egenskaber for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, lyder det fra evalueringsinstituttet EVA i ny rapport om integrationselever på efterskolerne.
Men efterskolerne har også en klar udfordring i at højne tilbuddet om dansk som andetsprog, konkluderer EVA.
Rapporten viser ganske vist, at elevernes danskkundskaber styrkes i løbet af skoleåret på efterskole, men det er vigtigt, at skolerne skelner mellem hverdagssprog og skolesprog.
”Det er ikke tilstrækkeligt for eleverne at have et solidt hverdagssprog, når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse, der kræver, at de har opbygget et detaljeret og nuanceret fagsprog i alle fag,” hedder anbefalingen fra EVA, som samtidig konkluderer, at ”undervisningen i dansk som andetsprog bør professionaliseres.”
Spørger man ind til de tosprogede elevers faglige udbytte af et efterskoleophold, fremhæver de især, at opholdet har forbedret deres dansksproglige færdigheder. Flere elever forklarer hvordan de ofte ikke forstod det, der blev sagt i undervisningen i begyndelsen af året, men at de nu kan følge med i undervisningen på en helt ny måde. Det gælder ikke mindst i danskundervisningen, men eleverne fortæller også, at deres danskfærdigheder støtter deres læring i alle skolens fag.
Efterskolerne er bevidste om at de vil gøre noget ekstra for de tosprogede elever – for at fastholde dem og for at give dem lige så gode muligheder for at udvikle sig socialt og fagligt som de etnisk danske elever. Men der hvor det handler om en egentlig sprogpædagogisk indsats, der kan styrke de tosprogede elevers sproglige kompetencer og forståelse i fagene, halter arbejdet alligevel. 
Især peger undersøgelsen på, at skolerne skal arbejde med, at eleverne får opbygget et nuanceret og detaljeret fagsprog i alle fag; skal de tosprogede elever være rustet til at tage en ungdomsuddannelse, slår hverdagssproget nemlig ikke til.

Lærere på skolebænken
Efterskolerne peger selv på, at det er vanskeligt at rekruttere lærere med linjefag i dansk som andetsprog, hvilket måske er forklaringen på, at kun 36 procent af efterskolerne med flygtninge- og indvandrerelever har lærere med fuldført linjefag eller efteruddannelse i dansk som andet sprog. Ifølge undersøgelsen er det også kun en tredjedel af efterskolerne som tilbyder faget dansk som andetsprog.
»Vi har et udviklingspotentiale omkring dansk som andet sprog. Det handler om at få spredt viden ud på skolerne omkring metoder og materialer, at opkvalificeret lærernes faglige kompetencer og at få skabt netværk til erfaringsudveksling,« siger Efterskoleforeningen integrationskonsulent Maren Ottar Alstrup.
Foreningen udbyder i efteråret et internatkursus over 3 + 2 dage, så efterskolelærere får mulighed for at få en miniuddannelse i dansk som andet sprog.


Link til EVA's rapport

• Email
• Udskriv
• Del
  • delicious
  • Facebook
  • LinkedIn
  • Stumble Upon
  • Twitter