Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

Efterskolernes faglige tilbud

 Arabisk

 

Farsi

 

 Somali

 

Tyrkisk 

 

Urdu

 

 
På efterskolerne kan du tage de samme fag, som tilbydes i folkeskolens 8., 9. og 10. klasse. Derudover tilbyder skolerne en lang række forskellige valgfag. Udbud af valgfag er forskelligt fra skole til skole. Nogle skoler er fx musikefterskoler og tilbyder mange timer i musik. Andre har masser af idræt, medier, computerspil, ekstra timer i engelsk og matematik, dans, ridning eller noget helt tredje.

For elever, som ikke har dansk som modersmål, tilbyder de fleste efterskoler timer i dansk som andetsprog, hvor der er mulighed for ekstra danskundervisning. Dette for at gøre en ekstra indsats, således at dit mundtlige og skriftlige dansk styrkes yderligere.
Omkring 63 efterskoler tilbyder undervisning i dansk som andetsprog for dig, der ønsker at arbejde mere med dine muligheder for en højere faglighed, bedre karakterer samt gode uddannelsesmuligheder i fremtiden. Formålet med undervisning i ”dansk som andetsprog” er at forbedre tosprogede unges dansklæsning, stavning, ordforråd, udtale og udtryk. Det giver dig de bedste forudsætninger for at kunne klare dig fagligt på et højt niveau.

Du kan søge på efterskolernes tilbud på ”Find din efterskole”. Skriv i feltet ’Fag’, hvilke tilbud du leder efter, fx ’dansk som andetsprog’. Når du trykker ’Søg’, kommer der en liste med tilhørende beskrivelser af de efterskoler, som tilbyder det ønskede fag.

Valgfag
:
Du kan på efterskolernes hjemmeside finde et stort udvalg af valgfag som musik, ridning, fodbold, håndbold, boglige fag, dans og design. På nogle efterskoler træner drenge og piger hver for sig, og de kreative værksteder er åbne, så du altid kan benytte dig af dem i din fritid. Du kan også vælge en efterskole, hvor du selv kan kombinere din egen linje med forskellige valgfag.

Abdi's historie

Abdi's personlige historie om hvorfor han valgte at gå på efterskole

Aysegül's historie

Aysegül fortæller om hvorfor hun valgte at gå på efterskole