Kostskole
En efterskole er en kostskole, hvor du bor, spiser og går i skole. Som efterskoleelev bor du på værelse med en eller flere elever af samme køn. Alle elever og nogle af lærerne bor på skolen. Hver dag spiser I morgenmad, frokost og aftensmad sammen. Det er også lærerne, der siger godnat om aftenen. På efterskolen er brug af alkohol eller andre lignende rusmidler ikke tilladt. En del efterskoler er røgfrie. På skolens hjemmeside kan du læse om skolens regler.
Vær opmærksom på, at brud på skolens regler kan medføre bortvisning fra skolen.