Et meget dynamisk lærerteam skaber Ja-power i Ryslinge. Alle elever uddannes til projektledere.
I meget smukke rammer sættes fokus på projektlederuddannelse, fællesskab, medborgerskab, sang og motion samt mange valgfag.
Linjefag i adventure, science, musik, kunst, teater og medie. Et linjefag har 7 t. om ugen. Skolen har 149 elever i 10. Kl.
Ryslinge Efterskole er en moderne efterskole, inspireret af Grundtvig og Kolds tanker om fri skole, som ligger i meget smukke rammer midt på Fyn.
Skolen
Der er meget gode værksteder, idræts- og teaterfaciliteter til skolen, hvor alle elever bor på 2-mandsværelser med eget bad. Der er gode busforbindelser til og fra skolen uanset om du skal til Sjælland, Jylland eller bor på Fyn.
Skolen er røgfri og har en klar profil på kost og krop. Alle har fælles motion flere gange om ugen og den ene af de 2 udenlandsture går til Norge, hvor vi står på ski. Den anden udenlandstur er en kulturrejse til en kulturperle i Europa.
Når du er på efterskole, er det vigtigt, at der er tilbud både aften og i weekender. Der vil være omkring 6 fællesweekender i løbet af året, men vi forventer mange elever i de ”normale” weekender.
Undervisningen
Du melder dig ind på skolen i dit linjefag, som hver har 7 ugentlige timer:
Webdesign/journalistik
Vi skal bruge det elektroniske medie og det trykte medie til at kommunikere med resten af verden på. Du lærer at skrive optage, fotografere uploade, og udgive forskellige artikler, montager og film.
Idræt/adventure.
Idrætscross, bold på tværs, adventurerace, Foreningsleder-uddannelse, klatring og meget mere.
Skuespil
I skolens teatersal skal vi opsætte, afprøve og improvisere forskellige teaterstilarter. Vi skal inspireres på Odense teater, den lokale scene, samt selv ud i byen med mindre forestillinger.
Rytmisk musik.
I skolens 2 musiklokaler, samt lydstudie skal vi spille og indspille egne kompositioner, samt kopinumre. Vi skal lave lyd på computeren og med computeren, men først og fremmest på instrumenter. Flere gange i løbet af året drager vi ud i byen op spiller musik.
Linjefagene har alle 7 ugentlige timer.
Desuden kan du vælge en lang række valgfag, som f.eks. fodbold, kor, filosofi, foto, keramik, maling, sammenspil, m.m.
Skolen tilbyder alene undervisning i 10. Klasse, hvor undervisningsformen er projektorienteret; For os er viden ikke noget i sig selv, men først når du kan bruge din viden, bliver den brugbar. Undervisningen tilrettelægges, så dit faglige niveau tilgodeses bedst muligt.
Vi tilbyder folkeskolens 10.klassesprøve i dansk, matematik, engelsk, samt tysk/fransk og fysik. I engelsk tilbydes du ligeledes cambridgeprøven.
En gang om året er hele skolen fælles om opsætningen af en stor musical, som spilles for byen, andre skoler og forældre.
Vis mindre