Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • VESTERLOVE - Champen i pagnen // Onkel P, Lil Greg feat. Stumpen

    Vesterdals helt særlige fænomen - VESTERLOVE!
  • STEMNINGSBILLEDER

    Se glimt fra Vesterdal Efterskole her
Flere videoer >

Flere billeder >

Vesterdal Efterskole

Vesterdal Efterskole er en musisk/kreativ skole med valgfag/linjefag indenfor; Musik, Skuespil & Drama, Film & Medie, Kunst & Design samt Idræt. På Vesterdal er fællesskabet baseret på frihed, ansvarlighed og gensidig respekt, og hverdagen præget af seriøsitet, humor, rummelighed, leg og dialog.

KORT OM VESTERDAL EFTERSKOLE

Vesterdal ligger på Vestfyn, 10 km. fra Lillebæltsbroen. Vi er 114 fantastiske elever/superhelte fordelt på 9. og 10. klassetrin, og vores formål er at lære eleverne værdien af frihed og ansvar, medmenneskelig respekt og tolerance samt at udvikle personligheden med henblik på et positivt og aktivt engagement i tilværelsen. På Vesterdal vil du komme til at grine og græde, føle dig glad og lykkelig, føle dig medtaget og træt, møde modstand, suse af sted i medvind, segne af udmattelse, vokse efter kamp og ikke mindst blive en vigtig brik i et stort og helt særligt puslespil.


VALGFAG PÅ VESTERDAL

På Vesterdal har du mulighed for at sammensætte et fagligt indhold, der matcher dine interesser og behov. Udover de obligatoriske boglige fag i 9. klasse, og indholdet i vores to 10. klassestilbud (se nedenfor), tilbyder vi en række spændende valgfag indenfor; Musik, Skuespil & Drama, Film & Medie, Kunst & Design samt Idræt. Vi prioriterer denne kreative del af undervisningen meget højt, og derfor har du dit valgfag i 7 timer hver uge. 

Skoleåret er inddelt i 8 valgfagsperioder. I hver periode udbydes varierende valgfag indenfor de fem fagområder. Det betyder, at du 8 gange i løbet af skoleåret vælger valgfag ud fra netop dine personlige ønsker og interesser. Du må gerne ønske et af de udbudte fag indenfor eks. Skuespil & Drama eller Musik i samtlige 8 perioder, men du kan også vælge at veksle mellem de forskellige fagområder, alt efter hvilke af de udbudte fag du finder interessante. På den måde bliver din valgfagssammensætning ganske unik og personlig. Herunder et udpluk af de varierede valgfagstilbud: 

Musik >> Studie, sammenspil, rock’n roll, funky jazz, begynderguitar, Vesterdal Festival, turné, sangskrivning, kor

Skuespil & Drama >> Improvisation, hyperkompleks teaterproduktion, en skuespillers arbejde med sig selv, ekspressiv dans, ’ud over kanten’, musikteater

Film & Medie >> Foto, filmredigering & produktion, kortfilm, photoshop, musikvideo

Kunst & Design >> Tegning, grafik, urban art, syning, keramik, smykker, glas, re-design, akvarel

Idræt >> Amerikansk fodbold, adventurerace, friluftsliv, boldspil, slagbold, verdensidræt, dans, 'spring i luften'

 

10. KLASSE PÅ VESTERDAL

På Vesterdal har du mulighed for at vælge mellem to 10. klassestilbud. 

1 > 'Vesterdal 10' hvor du modtager undervisning i dansk, engelsk og matematik. Derudover skal du vælge yderligere 3 fag, som du følger hele skoleåret. Her kan du vælge mellem Tysk, Fysik/Kemi, Musikteori, Film & Medie, Performance, Filosofi/Psykologi samt Kreativt projekt. 

2 > 'Vesterdal PRO' hvor du ikke har fag i traditionel forstand. Her lærer du at tænke kreativt og at arbejde med og i kreative processer. Du lærer, gennem målrettet undervisning, at designe, styre og gennemføre kreative processer, og derved at realisere selv de vildeste projektidéer. 

 

SÅDAN BOR DU

På Vesterdal har vi 9 elevhuse - 3 drengehuse, 3 pigehuse og 3 blandede huse. Nogle få elever bor på tremandsværelser mens resten bor på tomandsværelser. Der er bad, toilet og fælles opholdsrum i alle husene, og man skal være i sit hus fra 22.30 – 7.00. Sengetiden bestemmer man selv, når blot man tager hensyn til hinanden og er frisk til næste dags undervisning.


DET VIL DU OPLEVE PÅ VESTERDAL

På Vesterdal vil du blive én af 114 fantastiske elever. Du vil komme på skitur til Sverige, komme på mindeværdige ture med vores bus Røde Ruth, blive fejret med sang og lagkage på din fødselsdag, være med til at producere og afvikle vores store musikteater, opleve spændende fællesaftener, deltage i en filmfestival… måske oveni købet med din egen film, blive kastet ud i seriøse, sjove og skæve aktiviteter, deltage i vores store 1-dags musikfestival (som solist, i band eller som entusiastisk publikummer) og møde engagerede lærere, der brænder for at give dig og alle de andre elever det mest fantastiske år. 

 

VALG AF NETOP DIN EFTERSKOLE

Det kan være vanskeligt at vælge mellem de mange efterskoler. Kom forbi og besøg os, se hvem vi er, mærk stemningen og få svar på alle dine spørgsmål. Ring eller skriv og lav en besøgsaftale - måske Vesterdal Efterskole er lige netop den efterskole, du leder efter.

Ledige pladser

9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 12/4/2018

Om skolen

115  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl