Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

Brejninggaard Efterskole

GYMNASTIK PÅ HØJESTE NIVEAU!

På Brejninggaard tilbyder vi dig det fedeste år i dit liv. Hos os handler det om fællesskab, udvikling - og ikke mindst gymnastik på allerhøjeste niveau! Vi har en masse fede gymnastikvalgfag - og du kan også prøve kræfter med kreative, sportslige og praktiske fag!

Brejninggaard er en efterskole for dig, der vil endnu mere. Vi kan lide at være rigtig gode til det, vi gør og ønsker at give dig en efterskoleoplevelse for livet! Hos os kan du gå i 9. klasse og 10. klasse. Du har også mulighed for at tage 8. klasse i 9. årgang, hvis du bare ikke kan vente med at komme på efterskole.

Bliv en del af et kæmpe fællesskab, hvor alle er med, og ingen er udenfor!

UNDERVISNING
På Brejninggaard Efterskole får du undervisning, der prikker til din nysgerrighed, der provokerer dine holdninger, der inspirerer din måde at se livet på. I 9. Klasse arbejder vi ud fra det begreb der hedder dynamisk niveauopdeling. Det betyder, at du i hvert fag modtager undervisning på det niveau, der udfordrer dig.

7 NYE 10. KLASSER – TID TIL FORDYBELSE!
Fra skoleåret 2018/19 lancerer vi nye 10. klasser med hvert deres interesse-fokus! Dyrk din interesse hver dag – og bliv klar til din fremtid!

De syv linje-klasser er:

  • TEAMGYM (spring/rytme))
  • TUMBLING
  • INNOVATION, VÆRKSTED & DESIGN
  • RYTME & DANS
  • CYKLING (landevej)
  • FODBOLD
  • 10. GRADUATE

Er du nysgerrig? Så læs om planerne for de nye klasser på:

www.brejninggaard.dk/…/nye-10-klasser-paa-brejninggaard-tid…

GYMNASTIK PÅ ALLERHØJESTE NIVEAU
På Brejninggaard Efterskole går vi meget op i gymnastik!

Gymnastikken hos os opbygger et unikt fællesskab og et sammenhold, du sent vil glemme. Du vil give den gas til det yderste i Vestjyllands største og mest moderne springcenter. Vores dygtige gymnastiklærere - Mikael Nissen, Signe Guldager, Emil Thomassen, Stine Jespersen, Ralph Jensen, Louise Buch, Mads Clausen, Annebeth Lindved Grell og Rasmus Skaaning – giver dig de bedste oplevelser, træningsmuligheder og brænder for at gøre dig endnu bedre til gymnastik!

VALGFAG - KOM OG LEG MED 
Du har mindst ni timer om ugen til at dyrke dine valgfag. Udover obligatorisk gymnastik har vi en lang række gymnastiske valgfag – og har du lyst til at prøve noget helt andet, er der rig mulighed for det, da vi også har helt andre valgfag inden for sport, musik, outdoor, kreative fag og madlavning!

Nogle af vores valgfag:

  • Rytme & Dans
  • Spring
  • Powertumbling og Banespring
  • TeamGym
  • Fodbold
  • Krea
  • Outdoor
  • innovation
  • Cykling (landevej)

HVERDAGEN
Hvordan skal vi beskrive hverdagen på Brejninggaard Efterskole?
Foranderlig, inspirerende, ambitiøs, faglig, energisk, fyldt med liv og tryg! Du får hos os en kontaktgruppe, som bedst kan beskrives som din nye familie. Her møder du din "yndlings kusine", din nye "lillebror", den fortrolige "søster" og ikke mindst din "skole-far eller mor".

I kontaktgruppen vil du opleve tryghed, grineflip, kærestesorger, hjemve, irettesættelser, hygge, kage, rengøring, aftensmad, rundbold og ture.

BELIGGENHED OG HISTORIE
Vi er beliggende i Vestjylland midt mellem byerne Ringkøbing, Skjern, Herning og Holstebro. Den gamle herregård ligger med sine frodige omgivelser som en oase i det vestjyske landskab. Stedet blev i 1942 indrettet til efterskole på initiativ af grundtvigske kredse på egnen. Skolen er i årenes løb blevet udbygget, bl.a. med fine værksteder og store idrætshaller.

HVAD SKAL DU LAVE PÅ SØNDAG?
Hver søndag fra kl. 12 kan du kigge forbi på Brejninggaard Efterskole - bare giv os et kald på 97 38 16 44 og aftal nærmere! Kom og se vores faciliteter, mød vores elever og mærk den helt særlige stemning og energi på vores skønne efterskole. Du vil ikke fortryde det :-) 

SKAL DU MED I SPRINGCENTERET? 
Brejninggaard åbner Springcenteret, én søndag i måneden - vi kalder det Open Gym og det er ganske gratis!

Open Gym er åben træning for alle jer der elsker springgymnastik. Vi stiller alle vores fantastiske faciliteter til rådighed til selvstændig træning og spring!

Open Gym annonceres på Brejninggaard Efterskoles Facebook og oprettes som begivenhed - skynd dig ind og tilmeld dig! 

Ledige pladser

8. kl 9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 12/4/2018

Om skolen

140  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

8. kl, 9. kl, 10. kl


Efterskoleelever blogger

Læs flere efterskoleblogs