Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • Elevfilm

    Kære kommende elev, se her hvad du kan forvente dig af et ophold på Frijsenborg Efterskole. Hvis dine forældre også vil se filmen, så kan du bare vise dem forældrefilmen, den er nok meget mere dem...
  • Forældrefilm

    Kære forældre. Se her, hvad vi mener med almen dannelse og det at møde andre unge på Frijsenborg Efterskole.
Flere videoer >

Flere billeder >

Frijsenborg Efterskole

På Frijsenborg Efterskole lægger vi vægt på det nære, verden omkring os og det bæredygtige. Hos os bliver du klogere både på dig selv og det store fællesskab. Vi er en mindre og nærværende skole, hvor vi kender hinanden og i fællesskab skaber en meningsfuld hverdag med spændende undervisning, kreativitet og tillid.

Hos os kan du fordybe dig i fagligheden og få indsigt i den verden vi lever i, og som vi skal passe på. I faget Verdensborgerskab klæder vi dig på, så du kan begå dig i en moderne globaliseret verden med alt hvad det indebærer af samfundsmæssige forhold, politiske og religiøse konflikter, historiske begivenheder, rettigheder og pligter. Vi undersøger om vi måske kan gøre samfundet en smule bedre at være i – væredygtighed er et mål.

I Naturfag får du en forståelse for vores planet og vores miljø og en fornemmelse af altings sammenhæng. Her finder vi ud af hvordan tingene påvirker hinanden, og hvordan vi kan gøre vores planets klima en smule grønnere – bæredygtighed er et mål.

I vores forskellige linjefag kan du udtrykke dig kreativt og lære mens du leger. I kunst, foto, medie og musik kan du finde din indre kunstner frem hvad end det er med pensel, kamera eller instrument. Vi udtrykker os forskelligt. Nogle på film, andre med maling og strengespil. I Friluftsliv kan du få luft under vingerne, komme i pagt med naturen, lugte af bål og sove under åben himmel i de omkringliggende skove eller i vores egne sheltere.

Bæredygtighed, væredygtighed, leg og udeliv er pejlemærkerne for vores dagligdag på skolen. Vi vægter økologi og vedvarende energi højt. Derfor bruger vores køkken også masser af økologiske råvarer af høj kvalitet, og det er også derfor at vi har vores eget solcelleanlæg, der forsyner os. Og hos os handler det heller ikke om at blive den bedste til noget, men om at blive sig selv. Vi er hele mennesker med både styrker og svagheder, fejl og fortrin. Vi er alle noget ganske særligt. Men vi er også kun noget i kraft af det fællesskab vi indgår i. Vi løfter i flok, vi hjælper hinanden og sammen laver vi efterskole. Vil du være med?

Ledige pladser

9. kl 10. kl
Elever med høretab
Pige
Dreng
Normalt hørende
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

91  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Kørestols-tilgængelig indretning
  • Tilbud til unge med høretab