Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • Hardsyssel Efterskole - Musik

    Vi ved, at du kan meget mere, end du tror – derfor skal du vælge Musik på Hardsyssel Efterskole, der er en rigtig musikefterskole: Kom ud af din bekvemmeligheds-zone, mærk verden og afprøv musikken close up.
  • Derfor skal du vælge Hardsyssel Efterskole

    Hardsyssel er efterskolen for Outdoor, Musik, Sport, Film og dig, der kan lide at lære noget med gode klassekammerater og dygtige lærere, som elsker at være sammen med unge som dig. Tjek filmen her og se, hvorfor Hardsyssel Efterskole også er noget for dig :)
Flere videoer >

Flere billeder >

Hardsyssel Efterskole

Hardsyssel Efterskole er efterskolen for Outdoor, Sport, Musik og Film - og for dig. Vi holder Åbent Hus cirka en gang om måneden. Næste gang, du kan besøge os, er til Efterskolernes Aften onsdag 9. januar 2019.

Vil du have det sjovt? Og lære noget samtidig? Så har vi plads til dig på Hardsyssel Efterskole! Vi er en boglig efterskole – men vi er også meget mere end det. Faktisk har vi ry for at være en glad efterskole!

Vi ser dig som den, du er
Et år på Hardsyssel Efterskole bliver et år som ingen andre. Du kan gå her i 8., 9. og 10. klasse. Du kommer som den, du er - og bliver til den, du gerne vil være. Her udvikler du dig nemlig både fagligt og personligt i fællesskab med de dine nye kammerater og lærere.

Elever og forældre er vilde med os
Vi har lavet en lille undersøgelse blandt elever og forældre. Hele 87,1 procent af eleverne og 96 procent af forældrene synes, at Hardsyssel er enten god, meget god eller ligefrem suveræn! Det er vi rigtigt stolte af og glade for.

Besøg os

Vi holder Åbent Hus hver måned - næste Åbent Hus er til Efterskolernes Aften onsdag 9. januar 18.00 - 21.00. Se alle de andre datoer for Åbent Hus på vores hjemmeside www.hardsyssel.dk eller på Facebook.com/hardsyssel.efterskole.

Du kan også kigge forbi os en anden dag, hvis det passer dig og din familie bedre. Ring til os på 97 46 47 33, eller skriv til os på kontoret@hardsyssel.dk, så aftaler vi en dag, der passer dig og din familie.

Du kan også besøge os på www.facebook.com/hardsyssel.efterskole og www.hardsyssel.dk. 

Sådan bor vi
Hardsyssel Efterskole er fra 1970, og i 2009 rev vi stort set alle gamle værelser ned og byggede helt nye lejligheder, som vi kalder Sysler.

Hvert Syssel rummer tre eller fem to-mandsværelser med eget badeværelse. I Syslet er der samtidig et fælles tekøkken og en fælles opholdsstue, hvor det er råhyggeligt at være. Vi har selvfølgelig også trådløst internet på alle værelser.

Skolen har plads til 124 elever, hvoraf fire pladser er til elever med fysisk handicap. Til handicappede elever har vi ansat handicaphjælpere.

Skolens pædagogik og undervisning
Hardsyssel Efterskole tilbyder undervisning, som svarer til folkeskolens 8., 9. og 10. klasse. Udover den almindelige undervisning har vi fire hovedlinjer: Outdoor, Sport, Musik og Film.

Vi har den fedeste 10. klasse
På Hardsyssel har eleverne i 10. klasse ikke kun de traditionelle fag, som vi alle kender - men de prøver også kræfter med fx innovation, projektledelse, livsduelighed, iværksætteri, håndværk og filosofi. Vi vil nemlig ikke bare være folkeskole med overnatning. Vi giver dig noget, som du ikke får i folkeskolen. 

Vores linjer
Outdoor er bl.a. klatring, rappelling, havkajak, GPS-løb, ture med overnatning og gourmetmad over bål.

Musik er bl.a. sangskrivning, solo- og samspilsundervisning, sangtræning, studieindspilning/arbejde og lydteknik og store koncerter.

Sport er bl.a. gymnastik, spring, håndbold, fodbold og badminton.

Film er bl.a. manuskript, produktion, optagelse, redigering og skuespil.

Vores valgfag er blandt andet 3-D print, volleyball, fodbold, håndbold, e-sport, duelighedsprøve, foto, band, gourmetmad over bål, adventurerace, jagt og drama. Se dem alle på www.hardsyssel.dk

Hele skolen arbejder desuden året igennem hen mod årets gymnastikopvisninger. Den fælles gymnastik giver et fantastisk sammenhold og følelse af fællesskab for alle elever.

På Hardsyssel Efterskole tager vi på lejrskole i begyndelsen af skoleåret, linjeture hvert forår og en udlandsrejse. Turene og rejsen koster ikke ekstra.

Udlandsrejsen i skoleåret 2018/19 går til New York - og vi glæder os helt vildt! 

Skolens baggrund og formål
Hardsyssel Efterskole er oprettet af FDF og baseret på den danske Folkekirkes værdier, men du skal selvfølgelig hverken være FDFer eller kristen for at gå på skolen.

Hardsyssel Efterskole er for alle, som ønsker et ophold på en bred efterskole med et solidt fagligt indhold.

Vi møder alle med ubetinget tillid og tro på den enkeltes værdi for fællesskabet.

Kom og besøg os sammen med dine forældre og oplev, at Hardsyssel også er efterskolen for dig.

 

Ledige pladser

8. kl 9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

124  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

8. kl, 9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Kørestols-tilgængelig indretning

Hardsyssel Efterskole
Følg os på snapchat: [hardsyssel]