Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • Præsentation af Østerskov Efterskole

    Østerskov Efterskole forbereder eleverne til ungdomsuddannelserne.
    Gennem spil, cases og kontekstbaseret undervisning øver og indarbejder vi de kompetencer, der er nødvendige for at klare sig i det 21. århundrede.
  • Ny E-sport linje på Østerskov Efterskole

    Er du vild med E-sport? Så har vi en nyhed til dig: Østerskov Efterskole har oprettet en ambitiøs og målrettet E-sportslinje sammen med den professionelle gamer Nicklas Dittmer Christensen.
Flere videoer >

Flere billeder >

Østerskov Efterskole

NYHED 2018: Ny linje om Fortælling og Fiktion. Læs mere på skolens hjemmeside. Gennem spilbaseret læring forbereder vi dig til ungdomsuddannelserne. Gennem spil, cases og kontekstbaseret undervisning øver og indarbejder vi de kompetencer, der er nødvendige for at klare sig i det 21. århundrede.

Rollespil forvandler de tørre fag og emner til levende fortællinger. Vær med til at skabe din egen fortælling - og lær af den virkelighed, vi skaber sammen. 

Eventyrlyst
Hver uge går du på opdagelse i et nyt univers. Vi udfordrer dig til at gå nye veje og finde kreative løsninger på opgaverne. Det er gennem en eventyrlig lyst til at opdage, at du lærer bedst og modnes til din fremtidige uddannelse. Fagene bliver relevante på en helt ny måde, når du skal bruge matematik til at krydse Atlanten eller engelsk for at forhandle en fredsaftale på plads.

Handlekraft
I vores undervisning går du fra passiv modtager til aktiv deltager. Det fortsætter over i fritiden, hvor du selv driver en masse aktiviteter sammen med dine kammerater. Hver aften summer det af aktivitet på skolen, når I forvandler klasselokalerne til victoriatidens London eller Roms colosseum. Det er en del af skoleånden at skabe noget for hinanden og sig selv. Lær at blive spilleder for dine kammerater, design et nyt brætspil eller lav en turnering i dit favorit computerspil.

Rummelighed
Der skal være plads til alle. Vores elever interesserer sig for alt mellem himmel og jord. Det kan være rollespil, brætspil, bøger, kostumer, computerspil, håndværk og meget mere. Den stærkeste respons, vi hører, er hvordan eleverne føler sig hjemme og trygge på skolen, uanset hvem de er, og hvad de interesserer sig for. Vi har det tilfælles, at vi brænder for det, vi laver, og sammen vil vi give hinanden et fantastisk efterskoleår.

Vi fører til de almindelige afgangsprøve for 9. og 10. klasse, men har også 8. klasse. Vi sender primært elever til gymnasiale uddannelser.

Eksempel på undervisningen: Republikken Rom
Fra Roms tidlige år til Cæsar krydser Rubicon udgør eleverne Roms senat og skal beskytte riget mod trusler udefra og indefra. Kan de bevare republikken eller falder den for korruption og grådighed? Hver dag er der valg på Marsmarken, hvorefter senatet mødes for at overvinde truslerne mod Rom.

Sejrherren skriver historien, men eleverne lærer at kigge kildekritisk på den, når de i historie læser kildetekster fra Cæsars magtovertagelse. De livsvigtige akvædukter er temaet i matematik, hvor viden om vinkler og trekanter er afgørende for, om byggeriet kan overleve tidens tand.

Senatet bliver trænet i at diskutere komplekse dilemmaer, moral og etik i engelsk. I tysk møder eleverne germanske købmænd, der er kommet til markedsdag i Rom og skal gøre sig forståelig på det fremmede sprog for at sælge alt fra slaver til pelse.

I geografi går Vesuv i udbrud. I samfundsfag diskuterer vi imperier og handel. I fysik og kemi udvinder vi jern og brygger vin. Osv osv.

Det er bare én uge. Eleverne prøver også at vinde det danske folketingsvalg, deltage i Anden Verdenskrig, være helte i Homers Grækenland, bosætte fjerne planeter, repræsentere nationer i FN og øve sig i mange flere virkeligheder.

Udover alt det tilbyder vi:

  • Spændende valgfag, hvor vi går i dybden med hobbyen, såsom brætspil, spildesign, nordic larp og mange flere.
  • Harry Potter inspireret studietur til ægte slot i Polen
  • Stort månedligt rollespil i vores middelalderlandsby
  • Ny ambitiøs E-sportslinje
  • Kæmpe brætspilsbibliotek
  • Imponerende kostumekælder
  • Hygge om aftenen
  • Et stærkt fællesskab
  • Venner for livet
  • En travl fritid, lige meget hvad du går op i
  • Magic, pen and paper, Pokemon, Warhammer, brætspil og meget, meget mere.

Elever med specielle behov
Skolen råder over det nyeste udstyr til tekstscanning og oplæsning for ordblinde, samt programmer til hjælp med at skrive dansk og engelsk.

Vi tilbyder inklusionsaftaler og støtte/kontaktarbejde til elever med særlige behov. Vi har særligt optag af elever med stort støttebehov og svær udfordring indenfor fx autismespektret. Skolen har erfaring med elever med fysisk handicap.

Skolens rammer

  • Vi bor i en stor bygning på Kirketoften 4 i Hobro.
  • Der er 300 meter til skov og 1000 meter til fjord.
  • Skolen har plads til 90 elever.Eleverne bor på 3-4-sengs værelser med eget bad.
  • Hele skolen kan benyttes til elevernes fritidsaktiviteter.
  • Skolen har tilknyttet en kulisselandsby til rollespil
  • Der er også: bibliotek med både dansk og engelsk litteratur, masser af spillokaler og hyggekroge, gårdhave og flere undervisningslokaler med mulighed for spil og filmvisning.

Ledige pladser

8. kl 9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

90  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

8. kl, 9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Tilbud til unge med ADHD, autisme o.l.