Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • OrkesterEfterskolen - Præsentation af skolen

    Er du også vild med klassisk musik og folkemusik? Så er OrkesterEfterskolen lige noget for dig. Her fordyber du dig i dit eget instrument, sammenspil og fællesskab.

    Et år på OrkesterEfterskolen udvikler dig både musikalsk, fagligt og personligt, så du er klar til et langt liv med musik – uanset om du vil have musikken med dig som en hobby, eller du drømmer om at blive professionel musiker.

    På OrkesterEfterskolen møder du andre unge med samme kærlighed til klassisk musik og folkemusik – det skaber et helt unikt ungdomsmiljø at være sammen med andre unge med samme interesse som dig.

    Lyder det fristende? Kom og besøg os – vi har også plads til dig.
  • OrkesterEfterskolen - Folkemusiklinjen

    Folkemusiklinjen med Elisabeth Dichmann er for dig, der gerne vil udforske musikken, når den er helt fri. Det meste musik, vi spiller, er uden noder og noget, vi sammen skaber i nuet.

    Improvisation og det at jamme sammen er noget af det, vi gør allermest. Vi går på opdagelse i det, musikken kan sige: I det du kan bidrage med – og det, vi skaber i fællesskab.

    Som folkemusiker har du de samme musikfag som de andre elever: Fælleskor, hørelære, værklytning m.v. Og du kan også spille med i symfoniorkestret. Til gengæld er du en fast del af folkemusik-ensemblet med jeres egen lærer som instruktør.

    I løbet af året får vi besøg af dygtige og inspirerende folkemusikere, som spiller for os – og ikke mindst sammen med os.

    Lyder det fristende? Kom og besøg os – vi har også plads til dig.
Flere videoer >

Flere billeder >

Orkesterefterskolen

Dyrk din glæde ved klassisk musik og folkemusik. Få et år fyldt med stor musik, musikglade venner, store oplevelser, rejser og koncerter.

OrkesterEfterskolen er en helt unik mulighed for dig, der elsker folkemusik og klassisk musik. Vi er Danmarks eneste efterskole med symfoniorkester, soloundervisning, hørelære og meget mere. Sammen med en masse andre musikglade venner får du et år fyldt med sjov og fællesskab, stor musik, rejser og store oplevelser. 


Musik, fællesskab, læring

OrkesterEfterskolen er for alle unge i 9. og 10. klasse, der brænder for klassisk musik og folkemusik. 

Vi tilbyder seks linjer: Orkesterlinjen, klaverlinjen, sanglinjen, orgellinjen, guitar- og blokfløjtelinjen og folkemusiklinjen, hvor du kan fordybe dig i dit instrument - eller måske prøve et nyt af. 

På OrkesterEfterskolen får du soloundervisning af en konservatorieuddannet lærer. Her er øvetime hver morgen, hørelære og teori på niveauinddelte hold og værklytning og folkedans hver aften. Sammen med timerne i ensemble og orkester giver det et solidt skub til din musikalske udvikling. Du kan nå virkelig langt på bare et enkelt år.

 

Også plads til dig

Det er for det meste en god idé, hvis du kan spille i forvejen, men det er interessen for musik og nysgerrigheden, der er det absolut vigtigste. Vi møder dig, hvor du er – og har ingen fine fornemmelser for, hvad vores elever “bør” kunne fra starten.

OrkesterEfterskolen styrker din passion for musik, uanset om du er passioneret begynder eller erfaren musiker. 

Vi har elever på mange forskellige niveauer. Måske har du ambitioner om at leve af musik engang - men de fleste af vores elever vil "bare" gerne have musikken med sig som en dejlig og givende hobby.  

 

Vælg 9. klasse, 10. klasse eller 10. Classic

På OrkesterEfterskolen kan du gå i almindelig 9. og 10. klasse. Du kan også vælge den prøvefri og gymnasieforberedende 10. Classic, som er for dig, der har en fin 9. klasses eksamen, og som ønsker at fordybe sig i fag, som ligger udenfor almindeligt pensum - såsom filosofi, journalistik, matematik i et samfundsperspektiv og meget andet. 


Store oplevelser med stor musik

Hvert år byder OrkesterEfterskolen på en udveksling med et ungdomsorkester eller lignende fra udlandet. Vi besøger dem, og de besøger os. Hvert år er der mange koncerter - både dem, vi selv spiller, og dem, vi hører. Vi tager til København hvert år, og vi har spillet i DRs Koncerthus mange gange.


Sådan bor vi

Vi bor i ottemandshuse på tomandsværelser, og hvert hus har sin egen huslærer tilknyttet. Det er trygt og hyggeligt.


Det lærer du

Vi vil næsten garantere, at du udvikler dig rigtig meget musikalsk og menneskeligt. 

Fagligheden er høj på OrkesterEfterskolen – hvert år har vi et karaktergennemsnit, som ligger i toppen af danske efterskoler. Vores klasser er små, og det er både OK at være dygtig og at spørge om hjælp.

Ledige pladser

9. kl 10. kl
FolkemusikLinjen
Pige
Dreng
KlaverLinjen
Pige
Dreng
OrkesterLinjen
Pige
Dreng
Sang & Drama Linjen
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 4/3/2019

Om skolen

60  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Kørestols-tilgængelig indretning