Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • Tag din egen hest med

    Rydhave Slots Efterskole tilbyder hovedfag med heste og naturen i centrum. Du kommer til at opleve hestene i stalden, på ridebanen og i naturen. Vi arbejder med horsemanship, og vi træner blandt andet western og distanceridning og islænderridning.
  • Rydhave Slots Efterskole

    Rydhave Slots Efterskole er en efterskole med erhvervsfokus med globalt udsyn gennem social ansvarlighed. På Rydhave får du lov til at nørde med dit interesseområde i et helt år - om det er 360 grader, Sociale Medier, Ridning, Kunst, eSport, Cykling eller motocross.
    Her kan du udvikle dit talent, opnå dine drømme, og stimulere din nysgerrighed.

    Læs mere om vores fantastiske efterskole på www.rydhave.dk
Flere videoer >

Flere billeder >

Rydhave Slots Efterskole

Rydhave Slots Efterskole er en efterskole med globalt udsyn for alle, der har mod på at blive udfordret, og som har lyst til at udvikle sig i et fællesskab. Her kan du dyrke din egen interesse på skolen, hvor vi tilbyder følgende linjer: 360 grader, Sociale Medier, Kunst, Ridning, Cykling, eSport og Motocross.

SÆT NYE SPOR PÅ SPÆNDENDE INTERESSEOMRÅDER

Rydhave Slot giver flotte og vide rammer for din udvikling og for skolens gode fællesskab.

Her er skøn natur med højt til himlen, mange faciliteter og aktiviteter og fagligt dygtige lærere. Og vi underviser på mange måder, der giver eleverne mulighed for at prøve sig selv af i forskellige sammenhænge. Målet er, at hver enkelt elev vokser fagligt og personligt og bliver bedre rustet til både ungdomsuddannelser og til livet i det hele taget. 

De obligatoriske fag er vigtige, og hver elev skal yde en indsats. Vi tilbyder de samme afsluttende prøver som folkeskolen. Men både de obligatoriske fag og de øvrige fag skal også udvikle den enkelte elev som person.

TALENT, DRØMME & NYSGERRIGHED

Dine valg, dine drømme, dine interesser. Rydhave Slots Efterskole er stedet, hvor du kan få oplevelser og finde din retning - og møde den verden, du skal sætte aftryk på. Vi er en efterskole med globalt udsyn. Med godt fælleskab og fokus på social ansvarlighed. Og med masser af muligheder for at dyrke dine interesser.

På Rydhave Slots Efterskole har vi fem interesseområder:
Kunst, Ridning, eSport, Cykling og Motocross. Interesseområderne indeholder forskellige fag fx kost & ernæring, træningsteori, styrketræning, mentaltræinng osv. 

Er du bidt af ridning, har vi hovedfag med heste og natur - du kan få din egen hest opstaldet her, eller ride på staldens heste. 

Har du benzin i blodet og mudder på solbrillerne, så har vi egen motocross bane i baghaven og stærkt samarbejde med Holstebro Motocross Club, og du kan tage din crosser med på skolen. Har du cykling på hjernen og i benene, så har vi mange, mange kilometer af Danmarks lækreste landeveje lige uden for døren. Har du eSport ud til fingerspidserne og drømmer om at blive professionel eSportsudøver, så er Rydhave Slots Efterskole lige noget for dig! 

Går du med drømme om at blive noget ved kunsten, – måske noget inden for design, eller har du et kreativ hoved fyldt med gode ideer, som du endnu ikke har haft muligheden for at realisere, er interessefaget KUNST lige noget for dig!

Rejser, temauger og anderledes oplevelser
I løbet af skoleåret har vi mange uger, hvor vi ikke har almindelig undervisning. Vi rejser flere uger hvert år, både til storbyer og på skitur. Desuden har vi temauger, projektuger og brobygningsuger, temadager, linjedage og andre særlige oplevelser. Her handler det om at udforske verdenen og lære andre kulturer at kende.
i 2017/2018 havde cykellinjen en interessefagstur til Spanien på træningslejr, Ridelinjen var i Málaga på ridetur, eSportslinjen var til IEM Katowitce i Polen, og motocross skulle til Belgien på fede baner. 

Ansvar, respekt og globalt udsyn
Vi vil give den enkelte elev en større forståelse for andres og egne behov, og lære dem at vise respekt og ansvar for andre mennesker og kulturer. De skal sætte gode aftryk i verden, og det sker blandt andet med frivilligt socialt arbejde på udlandsrejser og kulturmøder med udenlandske besøg på skolen. Vi er en efterskole med globalt udsyn.

Slot og skole
Historien om Rydhave Slot starter i 1300-tallet, og slottet har dannet scene for mange interessante personer og begivenheder. Selve slottet er stadig omgivet af voldgrave, og historien er altid nærværende.

I 1956 blev Rydhave indrettet til ungdomsskole. Slottet er stadig en vigtig del af skolen, men efterskolelivet udfolder sig også i mange andre bygninger på skolens område, med undervisning, sport og fritidsaktiviteter og elevværelser.

Her er  blandt andet idrætshal, velfungerende værksteder og lokaler til IT, musik og friluftsliv - for eksempel et hyggeligt bålsted. Desuden har skolen egen motocross bane, gode ridestier og masser af outdoor muligheder i Danmarks vestligste bøgeskov. Og landevejene syd for Limfjorden er en åben invitation til gode cykelben.

Tæt på Holstebro og Struer
Rydhave Slot ligger ved stationsbyen Vinderup kun 13 km fra Holstebro og 20 minutter fra Struer. Bussen mellem Holstebro og Vinderup stopper lige udenfor skolen, og der er ikke langt til togstationer med forbindelser til hele landet.

Ledige pladser

8. kl 9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

120  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

8. kl, 9. kl, 10. kl


Rydhave Slots Efterskole
Følg os på snapchat: [rydhave]