Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

Skals Efterskole

⭐⭐Cambridge Efterskole med internationalt perspektiv⭐⭐

På SKALs møder du verden. Vi har en skarp international profil, og vi er Cambridge moderskole i Danmark.

Er du klar til en gymnasieforberedende og international efterskole med et ambitiøst læringsmiljø?
Vi glæder os til at udfordre dig.

⭐⭐⭐HUSK EFTERSKOLERNES AFTEN 9/1 KL 18-21⭐⭐⭐

SKALs forbereder dig til din ønske-ungdomsuddannelse med et ambitiøst og krævende læringsmiljø. Vi er en boglig efterskole, og giver store faglige udfordringer til de elever, vi tilbyder en plads i efterskolens 9. klasse eller 10. klasse.

Vores internationale arbejde er en naturlig del af livet og de daglige aktiviteter på skolen. Vores undervisning er baseret på brugen af IT, og sang, fortælling, dialog og fællesskab er en naturlig del af efterskolehverdagen.

INTERNATIONAL EFTERSKOLE
Verden skal erobres hver eneste dag! Vi taler meget om verden og verdens problemer, vi henter udenlandske gæstelærere til skolen samt spændende foredragsholdere, og du kommer i årets løb på to udenlandsture. I september drager hele skolen afsted på en fælles 4-dages studietur til Berlin.

På baggrund af dit valg af studieretning kommer du:

  • på rejse til Dublin, Irland, med heldagstur til Belfast, hvor vi bl.a. gæster Titanic-museet.
  • på en sprogrejse til Cambridge med ophold i London, en 14 dages udvekslingsrejse til Hanoi i Vietnam eller en Trekkingtur til Nepal
  • på en Projektrejse til Zimbabwe i 14 dage.


BOGLIG EFTERSKOLE
Den boglige undervisning er vigtig. Vi er en efterskole for dig, der ønsker at lære noget, og som er indstillet på at gøre en koncentreret indsats. SKALs efterskole er ikke blot en skole for dig som kan, men i lige så høj grad en skole for dig som vil.

IT er integreret i alle boglige fag, med trådløst netværk på skolen og elevværelserne samt SmartBoards i alle klasser. Obligatoriske fag: Dansk, Cambridge engelsk, tysk og/eller fransk, matematik, fysik, gymnastik, fortælling, sang/dans og uddannelsesvejledning.

Du kan vælge mellem aldersintegrerede hold, en engelsksproget prøvefri projektklasse (SIP) samt en Cambridge IGCSE-klasse (en international afgangseksamen).  

HVAD VIL DU BRUGE DIN FREMTID PÅ?
Tiden på SKALs Efterskole er startskuddet til alt det, du skal lave fremover. Vores uddannelsesvejledere giver dig støtte og hjælp til at vælge ungdomsuddannelse og dygtige lærere, som alle brænder for deres fag, løfter dit faglige niveau.

BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET
Det skal være udviklende, trygt og sjovt at være elev på SKALs! Derfor stiller vi store krav til alle om at tage aktiv del i skolelivet og respektere andres ret i vores store fællesskab.

Du kommer til at bo i fritliggende elevhuse - på 4/5 personers værelser. Hver etage er en social enhed, hvor eleverne har medansvaret for oprydning, rengøring og et super godt fællesskab, der giver plads til alle.

VELKOMMEN TIL SKALS
SKALs ligger 10 km nord for Viborg. Skolen, der er nyopført i 1990, er gymnasieforberedende og international med et ambitiøst og krævende læringsmiljø, som henvender sig til bogligt interesserede unge på 9. og 10. årgang. Der stilles høje krav til den enkelte elev. Skolen har 150 elever. Vi er inspireret af Grundtvigs tanker om at vi gennem samvær, samtale og undervisning kan blive klar til livet.

BESØG OS!
Den vigtigste optagelsesbetingelse på SKALs er, at du selv vælger skolen. Derfor er det nødvendigt, at du, med invitation fra skolen, aflægger os et besøg – naturligvis ganske uforpligtende. Læs mere om indmeldelsesproceduren på hjemmesiden.

EFTERSKOLERNES DAG
Vil du vide mere om os, så kom til EFterskolernes Dag søndag den 30. september, når vi holder åbent hus!

Vi glæder os til at møde dig :-)

Ledige pladser

9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

160  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Kørestols-tilgængelig indretning