Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

Faarevejle Fri- og Efterskole

Forestil dig et minisamfund, hvor du øver dig i at blive dygtig til at være dig selv. Vi bor i små huse og har fag på stribe. Vi har iPads men også mobilfri zoner, for nærvær og samtale. Vi tysser ikke på dem der nynner på gangene og hepper på nysgerrighed og nuancer. Her bliver du set og hørt og du kan udfolde dig i de mange fag.
Du bor og lever i en by i byen, et minisamfund placeret i hjertet af den skønne Lammefjord, i et lille elevhus, hvor du øver dig i at blive selvstændig, social og ansvarlig.

Her hersker ligeværd og her gror vi alle, både hver for sig og i fællesskabet. Her er du en del af en helhed, hvor vi lever sammen og lærer at respektere og forstå hinandens forskelligheder og nuancer. Her handler det om, at du bliver uddannelsesparat og kommer videre i livet med en god faglig, social og menneskelig ballast.

Efterskolen er en hyldest til livet, ungdommen og til starten på livet som selvstændig voksen, og netop dét, er grundlaget for vores skole og dagligdag.

Vi tilbyder et stort og bredt fagligt udbud for både 9. og 10. klasse. I 9. har vi succes med semesteropdelt undervisning og i 10. kan du vælge mellem 10. almen eller vores tværfaglige projektklasse 10+.

Du bruger dit efterskoleår på at afprøve interesser, ved at udforske vores store udbud af linjefag, valgfag og kurser; Er du til eSport, teater eller musik, fodbold og film eller vil du prøve at kaste dig ud i vikingelinjen, dans, volley eller design? Her spænder vi bredt, så du kan finde lige præcis den kombination, der siger dig allermest.

Vi har mobilfri zoner. Når man er online 24/7 kan man nemt gå hen og blive stresset. Vi vægter nærværet og samtalen. Dette betyder ikke, at vi er gammeldags eller teknologiforskrækkede. Du får ved skoleårets start udleveret en iPad, som på fornuftig, meningsfuld og lærerig vis, inddrages i undervisningen og ruster dig til teknologisk forståelse på en ansvarlig måde.

Vi optager 140 elever, som bor fordelt i 12 elevhuse, med ca. 6 piger og 6 drenge i hvert hus. Her er hjemlig hygge og du øver dig i at leve blandt andre - at stå sammen på tværs af køn, interesser og holdninger. Denne øvelse er det allervigtigste du får med fra dit efterskoleår; menneskelig rummelighed.

Udover vores hyggelige elevhuse, er vi fuldt faciliteret, med klasselokaler, idrætshal, motionsrum, danse/teatersal, film-, medie- og eSportslokale, musiklokale og studie, værksteder, loungeområder, vaskeri og grønne områder. Og så er vi selvfølgelig helt røgfri.

Vi har troværdige og engagerede voksne, der er lyttende og empatiske. Vi tør sætte grænser og tegne en retning op. I løbet af året kommer vi sammen gennem både stjernestunder og udfordringer som musical, to udlandsrejser, køkkentjanser og rengøring, fællessang, tidlige morgener og lange dage, latter og alvor – og alt det midt imellem.

Et efterskoleår er udfordring og eftertanke - styrkende for både krop, tanke og sjæl.

Er det på en måde ikke den rene magi? At du står på den allersidste skoledag og siger farvel, med rygsækken fuld af alt det, du skal bruge fremover? Dér i rygsækken, der gemmer du alt hvad du har lært og oplevet. Det tager du med dig resten af livet og når det sker, har vi her på Fårevejle Efterskole fuldført vores mission.

Læs meget mere om alle vores forskellige fag på vores hjemmeside www.ffeonline.dk

Ledige pladser

9. kl 10. kl
Dans
Pige
Dreng
Design
Pige
Dreng
eSport
Pige
Dreng
Film
Pige
Dreng
Fodbold
Pige
Dreng
Musik
Pige
Dreng
Teater
Pige
Dreng
Viking
Pige
Dreng
Volley
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/23/2018

Om skolen

140  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl

Øvrige oplysninger

  • Kørestols-tilgængelig indretning