Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

Idrætsefterskolen Ubby

VI ER GODE TIL AT GØRE HINANDEN BEDRE!

Idrætsefterskolen Ubby er en lille efterskole med et stort fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi har en masse idræt på vores linjer: Fodbold (drenge), Dans & Rytme, Fitness, Løb, Spring og Boldlinje. Vi lægger vægt på både din personlige udvikling og din boglige fremgang.

FÆLLESSKAB, FAGLIGHED OG INDIVIDUALITET
Vi er en lille idrætsefterskole på Sjælland. På Ubby bliver du en del af et lille, men stort fællesskab, hvor der også skal være plads til dig som enkelt individ. Vi vil give dig mulighed for at bryde dine egne grænser, og for at du kan udvikle dig. Vi vil også gerne give dig nogle AHA-oplevelser! 

Hos os er der plads til alle, der vil give den "en skalle" såvel fagligt som fysisk. Vi tilbyder breddeidræt og er dermed ikke kun for eliten, men vi har høje ambitioner på den enkelte elevs vegne og arbejder med individuel målsætning og evaluering.

Har du lyst til et skoleår med fuld fart på, personlig udvikling og store faglige udfordringer, skal du vælge os!

DIT SKOLEÅR
Vi tager os tid til samtale og eftertænksomhed. På Ubby forventer vi, at du tænker dig om og er hensynsfuld overfor andre. Hos os taler vi ikke til hinanden, men med hinanden.

Du har frihed under ansvar, lærerne på vores skole er godt forberedte til timerne, og vi har som udgangspunkt de samme forventninger til dig.

Vi sætter fagligheden i højsædet. Det betyder, at du hos os altid møder lærere, der har lyst til at undervise i de fag, du har. Lærerne forventer omvendt af dig, at du gør dit bedste. Du forventes at have lavet dine lektier efter bedste evne, og at du er engageret i timerne. Hvis du i en periode skulle have personlige problemer, så er vi der for dig med omsorg og støtte.

LINJEFAG
På Idrætsefterskolen Ubby er vi vilde med sport, og vores motto er: " Vi er ikke kun for eliten, men vores ambitioner er høje".

Du kan vælge mellem følgende linjefag:

  • Springgymnastik
  • Dans & rytme
  • Fodbold (kun drenge)
  • Fitness
  • Løb
  • Bold

Du har dit linjefag 4 lektioner om ugen hele året, og er du helt vild med sport, har du her på efterskolen mulighed for at vælge flere linjefag på en gang. Læs mere om mulighederne for at Kombinere flere linjefag.

Vi forventer, at du er ”vild i varmen” over at skulle have dit linjefag. Det betyder ikke, at du skal være eliteudøver i forvejen, men at du er tændt på at skulle i gang med faget eller at blive endnu bedre til det. 

UNDERVISNING
I de boglige fag forventer vi også, at du er indstillet på at yde dit bedste. Du har et ønske om at nå så langt som muligt, så du er helt parat til din videre uddannelse. 

Vi samlæser 9. klasse og 10. klasse i dansk, matematik og engelsk. Og så har vi niveaudeling i fagene matematik og engelsk.

I 9. klasse kan du aflægge FP9, og i 10. klasse kan du aflægge FP10 i dansk, engelsk, matematik og evt. i fysik/kemi samt tysk eller fransk. 

VÆRELSERNE
Alle pigerne bor 2 på hvert værelse. Drengene har både 2- , 3- og 4- mandsværelser. 

FACILITETER
Skolen råder over boldspilhal, gymnastikhus med springgrav, beachvolleyanlæg og gode musikfaciliteter mm.
Skolen er røgfri.

IDEGRUNDLAG
Vi bygger på Grundtvigs menneskesyn og Kolds skoletanker, og der har været efterskole på vores skole siden år 1900.

Idrætsefterskolen Ubby er en selvejende institution.

BESØG OS
Ca. en gang om måneden indbyder vi til besøgsaften på skolen. Næste gang er til Efterskolernes Aften den 9. januar 2019 kl. 18-21!

FODBOLDCAMP
Oplev en fantastisk weekend i fodboldens tegn, når vi inviterer både drenge og piger i aldersgruppen U13-U15 til Fodboldcamp den 26.-27. januar 2019. Se programmet og tilmeld dig online her: https://www.ubby.dk/besoeg-os/ubby-fodbold-camp/ 

Vi glæder os til at møde dig :-)

Ledige pladser

9. kl 10. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 11/6/2018

Om skolen

95  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

9. kl, 10. kl