Skole login

Login er kun for skolens administrator

Har du glemt din adgangskode?

Indtast dit brugernavn eller e-mail adresse

 
  • Opvisnings showreel

    Se glimt fra efterskolens mange opvisninger...
  • Performance under the Sky

    Se glimt af gymnastikken optaget i naturen med eleverne.
Flere videoer >

Flere billeder >

Sorø Gymnastikefterskole

Fællesskab er kodeordet på Sorø Gymnastikefterskole. Fællesskab er nemlig det hele efterskoleåret på SGE går ud på. Mange får venner for livet, gymnastikken binder os sammen, skolen er vores hjem, alle har medbestemmelse og sammen rykker vi vores personlige grænser – Alt dette bygger på fællesskab!

På SGE går bevægelse, kreativitet og faglighed hånd i hånd. Med obligatoriske prøvefag i 10. klasse, 5 fantastiske linjefag og et væld af valgfag bliver du som elev på SGE både udfordret på din faglighed, personlige og kropslige udvikling. I dansk, matematik og engelsk er eleverne niveau-inddelt, hvor alle kan følge med og udvikle sig. 

At være på efterskole er en livsstil, hvor hverdag, fritidsinteresser, venskaber og skole blandes sammen. Elever og lærere får et helt andet og tættere forhold end på en normal skole, og det smitter af på undervisningen, som motiverer eleverne, så de har lyst til at deltage. Vores lærere brænder for at være her. Brænder for deres fag og brænder for deres sport. Der er ingen tvivl om at du som elev kan lære meget fra vores dedikerede lærere.

Skolens grundstamme er at skabe faglig og bevægelsesmæssig udvikling for hver enkelt elev. Det kræver at elever der vælger SGE skal være forberedt på at knokle med både skolebøger og med det sportslige. Alle elever bor på mixgange centralt på skolen. Det vil sige at al undervisning foregår i samme bygning som eleverne bor i. Det styrker følelsen af at skole og fritid hænger sammen.

Mellem skove og marker i Sorøs udkant troner skolens store og topmoderne springcenter op. Springgrave, stortrampoliner og interaktive skærme, der viser hvert spring og gør det nemmere at blive endnu bedre. Et rent slaraffenland for springere. Springcentret huser desuden et træningsscenter og tribune. Gennem vinduerne ses grusbane og græsbane, hvor fodboldholdet får frit spil. Desuden har vi en boldhal i direkte forbindelse med skolen samt et parkourcenter som bringer nye bevægelser og kreativitet med sig.

På SGE skal du deltage i fællesgymnastik et par timer om ugen. Gymnastikken er et vigtigt redskab til skolens fællesskab og munder hvert år ud i en imponerende opvisning, som vi turnerer Danmark tynd med. Vores linjefag i parkour, teamgym, rytmisk gymnastik, dans og springgymnastik gør dig til specialist på et af de områder.

Skolen ligger midt mellem skove og marker i den lille landsby Topshøj. Her er gode muligheder for at løbe i skoven og mange elever cykler ofte til Tystrup sø om sommeren og bader. Vi har ca. fire kilometer til Sorø by, hvor der bl.a. er biograf, bibliotek og gode indkøbsmuligheder.

Når du starter på SGE bliver du en del af en familiegruppe på ca. 40 elever med tilknyttede lærere. Det er den gruppe der socialt forsøger at skabe det tætteste bånd. Især i starten, hvor alt er meget nyt. Hver familie er inddelt i tre kontaktgrupper, hvor vi tager eventuelle problemer op og løser dem sammen. Eleverne kan altid komme til deres familielære og kontaktlærere og søge støtte og hjælp.

Hverdagen kører ofte efter et fast skema, hvor sport, boglige fag, praktiske gøremål og en del fritid er lagt ind. Men vi bryder også hverdagen op med en masse spændende arrangementer i løbet af året, bl.a. gallafest, skitur til Østrig, kanotur, emneuger og gymnastikuge og studieture til udlandet.

Ledige pladser

10. kl 11. kl
Her kan du se oplysninger om ledige pladser
Pige
Dreng

Low Optaget MediumVenteliste HighLedig

Oplysningerne om ledige pladser er senest opdateret: 12/10/2018

Om skolen

187  elever
42  uger på et skoleår

Skoletype:

Almen

Skoletype

Der er tre forskellige typer efterskole:

school almen efterskole

school ordblindeefterskole 

school specialefterskole for elever med særlige behov

(elever med særlige behov blev tidligere ofte benævnt "sentudviklede elever")

Bemærk, at flere "almene" efterskoler har "tilbud til ordblinde" og "tilbud til elever med særlige behov".

Klassetrin

10. kl, 11. kl


Sorø Gymnastikefterskole
Følg os på snapchat: [soroefterskole]